Vi er på skibet Houston 1, en kølig juli dag, på punktet 65°V., 30°N. midt i Bermuda trekanten. Målet er Europa, hvor vi skal være med i en øvelse. Houston 1 er en krydser med to atombomber ombord. Da vi har sejlet et par timer i farvandet, opdager en af styrmændene, at skibet er sunket 70 cm. Men skibet har ikke været i havn og fået vægt på, så eneste mulige forklaring må være, at der er et læk på skibet, som ikke er opdaget. Men det kom aldrig ud, for skibet begynder at synke meget hurtigt, nu begynder besætningen at blive bange. Nogle prøver at svømme væk, men forgæves de bliver trukket ned i vandet af en mystisk kraft. Folk prøver også at sejle væk i både, de synker også, og vores skib er snart væk af overfladen. Det er nu 10 minutter siden, jeg skrev det, og nu er vi helt under vand. Men vi synker ikke normalt, men i samme tempo, d.v.s. 1 meter i minuttet. Vi lever kun, på grund af vi er i et luft- og vandtæt kammer, hvorfra vi styre A-bomberne. Vi er tre, der nok må se døden i øjnene snart, alle mand uden for kammeret er døde, og de synker for øvrigt med samme hastighed som skibet, det var meget ubehageligt at se vores kammerater drukne og ikke kunne redde dem. Vi vil prøve at dykke op til overfladen, på grund af vores kammer, kun kan holde til et tryk der er på 1000 meters dybde, og her er der 5200 meter! Vi har fyldt denne flaskepost med helium fra vores helium- iltflasker, så dén i hvert fald skal komme op, hvis vi ikke skulle komme op, SOM VI NOK IKKE GØR. Vi er nød til at bruge velprøvet teknologi, for vores instrumenter er forstyrret og er ikke til meget gavn. Når du har læst dette, vil vores forsøg på at nå overfladen sandsynligvis være mislykket. Et budskab fra en civilisation, der kæmper en håbløs kamp!
Det er gratis at oprette en konto