Langt ude i det blå sejlede en ensom sømand, han kunne ikke finde vejen hjem. Hver eneste dag længtes han efter livet til fods, maden, menneskerne, tv’et, ja i det hele taget det ’’liv’’ der er oppe på bredden. I flere måneder og nætter havde han sejlet rundt ude på det store åbne hav. Det eneste selskab han havde, var mågerne og livet under vandet. For hver dag der gik, blev han mere og mere skør af savnet af mennesker omkring sig. Det eneste han havde, var den lille lykkebamse hans datter havde givet ham med, da han sejlede hjemmefra. Han snakkede med den hver dag. Det første han gjorde, når han stod op, var at gribe kikkerten, for at se om der var land i sigte. Hver eneste morgen blev han skuffet, og satte sig hen i et hjørne og græd. Han var alene, træt, ked af det, sulten og sur. Han savnede sin kone og børn. Kyssene fra hans kone, hendes varme kram og hendes blide stemme. Alt var fantastisk, før han besluttede sig for at skulle sejle rundt på det store åbne hav. Han fortrød hver dag, at han havde gjort det. Måske han aldrig kunne vende tilbage igen.
Det er gratis at oprette en konto