Analyse af Asta Olivia Nordenhofs 'Det nemme og det ensomme'

Asta Olivia Nordenhof blev født i 1988 i København. Asta Olivia Nordenhof er forældreløs, både hendes far og mor er død. Hun dimitterede fra Forfatterskolen i 2011, og har, udover uddannet digter, haft et job som prostitueret. Hun har blandt andet publiceret kundernes anmeldelser af hendes arbejde som luder, men navnet ”Daphne”. Hendes blog er en form for dagbog, hvor selvbiografi blandes med litteraturanbefalinger, debatterende tekster og digte om for eksempel psykiatri, feminisme og generationsmærkater. Det udtrykker hun som sagt på sin blog, ”jeg hedder mit navn med versaler”, udover dette udnytter hun det ofte i sit forfatterskab. Hun udgav i 2013 sin første digtsamling ”det nemme og det ensomme”.

I Asta Olivias Nordenhofs digtsamling ”Det nemme og det ensomme”, har hun skrevet en række digte uden titel. Det faktum, at Nordenhof i hendes bog ikke har lavet overskrifter til de enkelte digte, understøtter et indtryk af, at det er løsrevne erindringer og tanker og detaljer som kommer til hende her og nu, om mange forskellige ting fra hendes liv, som hun giver udtryk for. Man ville kunne argumentere for, at løsrevne erindringer kan ses som ’associationsautentiske’, da de i et split sekund, når de kommer til én, får én i nærheden af tingene som de var engang, og som de var oprindeligt. Og de kan, i visse tilfælde, endda vise tilbage til en udgave af ens egen person, som måske, som tingene ser ud i ens nutid, virker mere autentisk for én selv.