I Frankrig og flere andre lande har folket forsøgt at få magten vristet fra kongerne og kejserene gennem revolutioner. Om danske Frederik d. 7. havde de revolutioner i tankerne, da han i 1849 overgiver sine ellers enevældige magt til folket, er ikke til at sige hvorfor.
Folkets krav om demokrat
1840'erne breder der sig en bølge af nationalisme blandt de liberalisme i Europa. Folk fokuserer på nationalstater for netop deres eget folk, samtidig med at der kræves en række frihedsrettigheder. I lande som Frankrig, Det Tyske Kejserrige, Italien og Polen fører det til et blodigt sammenstød mellem demonstranter og politi eller soldater.
Treårskrigen
Danmark bliver ramt af den nationalliberale bølge, de nationalliberale tysksindede borgere i Slesvig og Holsten kræver, at de to landsdele bliver løsrevet fra resten af kongeriget. Forsøget på at løsrive Slesvig og Holsten bliver ikke accepteret af magthaverne i Danmark, hvilket fører til Treårskrigen (1848-1850).
Kravet om en forfatning
Christian 8. dør i starten af 1848. Forinden har han bedt sin søn Frederik 7. om at lave forfatningen for Kongeriget Danmark (altså det uden Slesvig og Holsten). Kort efter Christian 8. dør kræver en gruppe nationalliberale politikere under ledelsen af Orla Lehmann et systemskifte. Ellers mener de, at kongen vil "drive Nationen til Fortvivlelsens Selvhjælp", som de skriver i et brev i marts 1848.
Det er gratis at oprette en konto