Hele dramaet startede for omkring 2 år siden en sensommeraften. Lise have boet i byen Skumring alene med sin mor, så længe hun kunne huske. De boede i en kedelig grå bygning, som lå ud til en kedelig grim vej. Der var ingen forretninger i nærheden, så de måtte gå langt, når der skulle handles. Der var ikke meget at lave i denne kedelige by og desværre kendte kun de færreste danskere til byen. Lise havde flere gange ønsket, at de have råd til at bo et andet sted, men moderen havde ikke kunnet få et ordentlig arbejde, så de havde måtte tage til takke med den lejlighed, som kommunen havde anvist dem, dengang hendes forældre var blevet skilt og Lise og hendes mor havde stået uden tag over hovedet.
Som tiden gik, efter de var flyttet ind i lejligheden, som var utrolig billig, have Lise efterhånden vænnet sig til at bo i byen, og det var i denne sene sensommeraften, hvor Lise sad og kiggede ud af sit vindue, ned på de grå triste gader, at det forfærdelige skete. Hun sad og drømte, at hun kunne se havet og hvordan solnedgangen malede havet rødt og tænkte tilbage på tiden sammen med sin mor og far og det dejlige hus, som de havde boet i og udsigten over vandet, hun kunne næsten høre vandets brusen i det fjerne. Ikke fordi hun kunne huske specielt meget fra dengang, men hendes mor havde fortalt så meget om det, at til sidst havde Lise selv synes hun kunne huske det.
Det er gratis at oprette en konto