Det startede som en behagelig tur. Jeg havde glædet mig til at komme hjem til København igen. Der var ca. 130-140 mennesker, der skulle med, men ingen af os havde på fornemmelsen, at der var noget galt med flyet. Alle folk der steg om bord på flyet, havde et smil på læben, og så frem til enten at komme hjem eller komme på ferie. Jeg fandt min plads, der ca. var i midten af flyet. Flyet var ved at være klar til afgang ved 15.00 tiden, og vi skulle alle spænde vores sikkerhedsseler. Stewardesserne gik i gang med, at snakke om hvad vi skulle gøre hvis der opstod en nødsituation, alle hørte efter men havde egentlig travlt med noget andet, man regner heller ikke med, at ens fly styrter ned, men man skal aldrig sige aldrig, det har jeg i hvert fald lært nu. Vi begyndte ligeså stille at trille frem mod landingsbanen, og gjorde klar til at skulle sætte kurs- en mod København. Da vi var kommet helt op, i den højde vi nu skulle være i, hilste piloten på os, og præsenterede sig selv over radioen.
Tiden deroppe gik meget godt, folk var rare, og vi snakkede stort set alle sammen, sammen. Stewar-desserne gik rundt og kom med mad til os. Endelig kom hun over til mig med noget mad, men med det samme hun var kommet over, var der nogen der sagde noget i hendes lille walkie-talkie, eller hvad man vil kalde det. Jeg fik ikke helt fat i, hvad det var piloten, eller hvem det var der snakkede sagde, men hun skyndte sig at gå hen mod styrerummet, sammen med alle de andre stewardesser.
Det er gratis at oprette en konto