Gud – eller hvem man nu tror på - har skabt os på en unik måde. Vi er mennesker, mennesker med flere tusinde forskellige følelser og bankene blodige hjerter. Men nogle af de mange ting vi gør, burde et ’’uskyldigt’’ menneske ikke være i stand til. Personen som sidder og holder øje med os alle sammen, oppe fra de hvide grumsede skyer (som i mit tilfælde er gud), han har skabt et fantastisk menneske. Vi hjælper vores tætteste, smiler sødt til de fremmede, og sørger over dem som ikke er her længere. Vi er skabt til at leve og elske hinanden, ikke til at dræbe koldblodigt. Vi er ikke rovdyr. Hvordan kan det så være at nogen er i stand til at dræbe? Gud har givet os et valg, et valg kun vi kan træffe. Nemlig hvordan vi som person vil være. Vi har kun en chance her i livet, og det er en ting der først går op for nogen, når den ene chance er spildt. – Hver dag får vi retten til at bestemme om det skal være en god eller en dårlig dag. Vi får helt selv lov til at bestemme hvad vi skal og hvad vi ikke skal. Om vi vil være glade eller sure, men dette sker kun fordi at gud har tillid til os. Han tror på at hvis han tror på os, så skuffer vi ham ikke. Men hver dag, sidder han oppe på sine enorme hvide skyer, med et knust hjerte og et skuffet sind.
Det er gratis at oprette en konto