Det smukke ved tilværelsen er, at vi får lov til at træffe vores egne valg. Det smukke ved at vi kan træffe vores egne valg, er at det er en del af tilværelsen, men får alle individer lov at træffe deres egne valg? Er der overhovedet nogle valg at træffe, i en verden der bliver styret af en overmagt og et system der er ude af kontrol? Kan man træffe et valg, når ens udsigt er tremmer, og en fremtid på dødsgangen? Kan man træffe et valg, hvis man lever i et fattigt samfund, hvor man kæmper hver dag, for at brødføde sine børn? Er det, at træffe et valg, kun en mulighed, hvis man lever i fremtid? Har denne materialistiske verden, ødelagt retten for mennesket til at træffe et valg, og dermed afskaffet friheden? Er det at træffe et valg, hvis man er tvunget til det? Er et valg et valg, hvis det er styret af konsekvenser?
En ting er i hvert fald sikker:
Hvis jeg levede i et land, hvor jeg ikke havde nogen frihed til at træffe mine egne valg, og hvor jeg var tvunget til at kæmpe og knokle hver eneste dag bare for lige at kunne overleve og samtidig vidste, at der er mennesker i denne verden, som har så mange resurser og penge, at brød, vand og frihed kun er en selvfølge, ville jeg virkeligt føle at det var uretfærdigt. Jeg ville virkeligt føle mig uretfærdigt behandlet, og jeg ville føle at disse mennesker trådte på mig og bare var ligeglade med mig. Jeg ville føle at de var ligeglad med mig, fordi jeg vidste, at de ville kunne ændre min fremtid.
Det er gratis at oprette en konto