På barndommens vingerDa jeg var lille puttede jeg tyggegummi i håret, så mine forældre blev nødtil at klippe noget af mit hår af. Jeg troede af når det regnede var alle mennesker sure, og når solen skinnede var alle glade. - Det tordnede fordi Thor slog med sin hammer oppe i himlen!Jeg nænnede ikke at smide mine gamle dukker eller bamser ud, for jeg var så sikker på de ville blive kede af det og græde. Jeg troede mit legetøj blev levende om natten og holdte fest, uden jeg hørte det. Så meget film kan gøre.. Jeg græd engang fordi jeg var bange for jeg døde! Jeg troede aldrig min mormor og morfar, som i øvrigt betød alverden for mig ville forsvinde fra mig! Det kom som et chok den dag min mormor døde, og min morfar et lille årstid efter. De var en stor del af mig. Min mormor lå engang på hospitalet og der var noget galt så hun ikke rigtig kunne huske noget eller nogen. Hun kunne ikke huske min mor, men da jeg trådte ind på stuen hvor hun lå, kunne hun straks genkende mig. Hendes lille øjesten som hun kaldte mig. Min morfar og jeg spillede altid kort sammen, ”500” spillede vi. Vi spillede også matador af og til. Vi lavede mange ting sammen ham og jeg! Det var et stort tab at miste dem. Jeg troede verden var Danmark, og alle kunne forstå hvad jeg sagde. jeg troede at krig var noget der kom i andre lande, men ikke kunne komme i Danmark. Da jeg var lille var jeg altid tryg, og troede intet kunne ske mig når bare jeg havde min mor og min far. Sådan ved jeg det ikke er mere. Mine forældre kan ikke gå og passe på mig og beskytte mig hvis der sker noget. Jeg må tage tingene lidt på egen hånd, og på eget ansvar hvis jeg er ude om aftenen. Verden er ikke tryg, som man troede da man var lille.Da jeg gik i de små klasser sagde jeg at jeg ALDRIG kom til at ryge eller drikke. Mine veninder og jeg gav hinanden hånden på vi aldrig ville prøve og ryge. Jeg tror ikke rigtig der var nogen af os der holdte det. Man siger så meget når man er lille – som man ikke rigtig overholder og tænker over når man bliver lidt større. Jeg var forelsket i to drenge fra min søsters klasse dengang. Mig og min veninde vi legede med dem, de synes vi var sjove og lege med. Dengang var jeg vel 9 og de gik i niende og var 15. Det var jeg ligeglad med – jeg troede hvert fald de også var forelsket i mig!Jeg ville være som min søster da jeg var mindre. Jeg ville have det samme tøj som hende, og de samme venner som hende. Jeg elskede når hun havde kæreste og de var hjemme ved os. Stefan hed han dengang.. De mødte hinanden i gymnastikforeningen, som de begge trænede i. De var 14 år dengang.. De var sammen til de blev 18-19 år og så slog min søster op. Jeg tror jeg blev ligeså ked af det som han blev! Jeg var knust. Stefan var min bror og min ven, jeg elskede den dreng så højt! Han kastede altid rundt med mig, vi hoppede i vores stortrampolin sammen herhjemme. Han gav mig min første mobiltelefon, en Nokia 3310. Han var en stor del af min barndom og det var hårdt at miste ham, for han var min bedste ven! Han må være 22 den dag i dag, og jeg tænker ind imellem stadig på ham. Min søster har stadig nok den største betydning i mit liv. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden hende. Hun betyder alt for mig og jeg ser stadig meget op til hende, det vil jeg nok altid gøre. Jeg har altid ville være ligeså smuk som min søster (:Da jeg var lille, og gik i de små klasser kunne min mor finde på at ringe til skolen for at sige jeg fik en fridag. Så lå vi derhjemme, min mor og jeg – og så fjernsyn, spiste dejlig morgenmad sammen og snakkede. Det savner jeg. Det går hun ikke til mere. Det er jeg blevet for stor til, og det er vigtigt jeg følger med i skolen hver dag, siger hun. Jeg troede bare at skolen var en leg og at der aldrig var noget at tage sig til, når man bare var lille. Jeg troede jeg forblev lille, og aldrig skulle bekymre mig om noget. Teenageårene kom og så blev alting pludselig svært og forvirrende. Pludselig fik man menstruation og så fandt man virkelig ud af man var ved at blive stor. Skolen blev sværere og lektierne gad man ikke rigtig og lave mere. Man kunne ikke finde ud af at håndtere tingene mere, og pludselig var alt ikke så nemt mere. Jeg begyndte at interessere mig for drenge og fik kærester. Det kunne gå galt med dem, og så fik jeg kærestesorger. De fleste unge kender det vidst. Nogen gange ville jeg ønske jeg var 4-5 år igen og kunne lege sammen med de andre små børn i børnehaven. Når man er lille vil man gerne være stor, og når man bliver stor drømmer man om at være lille igen. Jeg har haft en dejlig barndom, med en masse gode venner og veninder. Jeg er aldrig blevet mobbet eller drillet i skolen, og synes selv det er meget forkert. Hvis jeg oplever mobning omkring mig, ville jeg føle det som min pligt at stoppe det. Vil gøre alt for at stoppe mobning, jeg forstår ikke folk der gør det. Min familie og mine venner har altid været her for mig, og gjort mig til en selvsikker pige.
Det er gratis at oprette en konto