Leif Panduro levede fra 1923-1977. Hans far blev myrdet under besættelsen af
modstandsbevægelsen, eftersom han var nazi-sympatisør, mens moderen blev indlagt på en
Psykiatrisk afdeling. Dette var medvirkende til at Panduro kom til at lide af sygdommen
angstneurose, og at han i en periode gik i psykoanalyse. Derfor blev hans bøger en måde for ham, at udtrykke sine følelser og problemer på. Dog førte Leif Panduros mentale lidelser også til en evne i at forstå andre mennesker. Han udtalte f.eks., at han følte stor medlidenhed med mennesker der løj,
for han vidste at de gjorde det fordi de havde et problem der gjorde, at de var nødt til at lyve.
Panduro debuterede i 1957 med ”Av, min guldtand”. Romanen blev en succes, og hans efterfølgende bøger fik også et stort bifald. De 3 næste romaner, ”Rend mig i traditionerne”, ”De
uanstændige” og ”Øgledage”, omhandler alle samme emne. Her beskrives de problemer, som en ung mand på det tidspunkt var udsat for. Panduro lavede også mange succesfulde Tv-programmer, og før han startede en karriere inden for
litteratur, var han tandlæge.
Komposition og handling:
Bogen er opbygget omkring en Springende form model. Man starter ud i nutid, går derefter i en lang datid, og slutter med nutid. Dette passer meget godt med hovedpersonen, eftersom det giver et rodet indtryk, ligesom Davids tanker. Fortællingens datid er med en række flashbacks.
Det er gratis at oprette en konto