Klokken er 00:16. Jeg er lige ved at falde hen i søvnens befrielse. Men dog ikke helt alligevel. En tanke har grebet mig. Det er der altid en der gør. Sådan har det altid været. Eller i hvert fald, sådan har det længe været. Lige siden jeg udviklede ”den frie tankegang” og selv lærte at vende og dreje et emne, helt indtil jeg fik det til at give mening lige i mit hoved. At det så oftest ikke gav mening i så mange andres hoveder, det kunne jeg jo ikke tage forbehold for, kunne jeg vel? Det gjaldt bare om at jeg skulle få ro i mit hoved, så jeg kunne få den søvn, som jeg skulle bruge for at fortsætte med mine tanker den følgende dag.
Hvis jeg ikke fik det til at give mening, så kunne jeg ikke falde i søvn. Sådan var det altid. Rettelse: er det altid. Og hvis jeg ikke kan finde en logisk forklaring på en problemstilling jeg er faldet over, så må jeg bare i gang med kreativiteten. Når nu jeg ikke kunne komme i tanke om den faktiske begrundelse for hvorfor himlen var blå, så måtte jeg komme på en selv. Hvis jeg tænkte længe nok over det, så kom der en forklaring eller to. Men at himlen egentligt ikke havde nogen farve, derfor spejlede jorden, og siden største delen af jorden var dækket af vand, bliver himlen blå, er nok ikke en forklaring som ret mange anerkendte forskere ville godtage. Det tvivler jeg i hvert fald rimeligt meget på, mere end på min egen begrundelse for himlens farve.
Det er gratis at oprette en konto