Jeg kan godt lide, at skrive fagligt fordi det giver mulighed for, at reflektere over et givent emne, for herefter at formulere tanker og holdninger om emnet. Derfor kan jeg også bedst lide at skrive analyser, fordi man skal gå i dybden med den givende tekst og formulere ikke blot sine egne holdninger til tekstens indhold, men også hvad forfatterens tanke har været med teksten. Jeg kan godt lide at fordybe mig i én forfatters tekster ad gangen, fordi man på den måde kan sammenligne dem og skabe et billede af forfatterens følelser og tanker. Jeg synes også at det er interessant, at finde oplysninger om fx forfatterens fortid. Man kan som oftest se en sammenhæng mellem oplevelser eller perioder i forfatterens fortid, og de tekster som forfatteren skriver. Det synes jeg gør teksterne mere livagtige og nemmere at forholde sig til.
Jeg skriver bedst, når jeg har god tid til at overveje hvordan jeg bedst griber opgave an, og jeg synes at det er ”den gode idé”, der skal skabe grundlag for det videre arbejde – uden en god idé, er det svært at være konstruktiv. Som oftest foretrækker jeg, at skrive når jeg er alene, og kan sidde i fred og ro med mine tanker og læse min tekst højt for mig selv. Jeg synes, at opgaver i fag som engelsk og dansk er meget individuelle, og jeg foretrækker derfor, at lave et første udkast før andre giver deres meninger og holdninger til kende.
Det er gratis at oprette en konto