i var i december måned. Jeg og min familie, havde været på skiferie i Stockholm og var på vej hjem med flyet. Flyet lettede som planlagt, og jeg følte, at alt var under kontrol. Piloten ønskede os, som altid en behagelig rejse. Jeg lagde mig til at sove, på grund af manglede søvn, og skulle samtidig også på arbejde, lige så snart vi ankom til København.Jeg vågnede igen ved at min lillesøster ruskede i mig. Hun var bange, for hun syntes, at vejret var begyndt at trække op. Hun var i forvejen bange for at flyve, så vejret gjorde ikke ligefrem hele situationen bedre. Man kunne mærke de mange lufthuller i luften, som gjorde at flyet kunne ryste af og til. Det lod jeg mig ikke påvirke af, for jeg var vant til at rejse med fly - og jeg ved at man næsten ikke kan undgå sådan nogen rystelser. Pludselig kom der lyd i højtaleren, og piloten bad os om, at sætte os godt tilbage i sæderne, spænde vores sikkerhedsseler og tage de iltmasker på, som hang ovenover os. Det var ret ubehageligt, men piloten fortalte os, at alt var under kontrol; vi kunne dog komme til at mærke nogle slemme rystelser. Der sad nogle få guides bag hvert sæde, som viste hvordan man tog iltmaskerne på. Jeg kunne både høre og se små børn græde, da det hele larmede og rystede en del. Efter bare ét kvarter, kom der en slem rystelse, som fik hele flyet til at svaje til den ene side. Jeg kiggede forvirret rundt, i søgen efter at finde noget information, som kunne fortælle mig, hvad der foregik. Det eneste jeg kunne se, var de små børn som grædende, sad i deres forældres favn. Forældrene så også bange ud, for de kunne intet stille op. Piloten talte nu igen i højtaleren, og han fortalte os, at vi nok ville opleve flere af disse rystelser. Han ville fortsætte flyvningen, da han ikke mente at det var noget alvorligt.
Det er gratis at oprette en konto