Klaus er lidt af en krudtugle, han er en vild og uregerlig dreng, som er meget fascineret af krigen. Han tolker krigen som en slags leg, som han vil vinde sammen med Jürgen. Han ved meget om krigsføring og våben, men på en eller anden måde, forstår han ikke alvoren af krig. I starten af bogen får Klaus et meget stort ansvar lagt over på hans skuldrer af faderen. Han skal være manden i huset, og passe på familien, mens han er i krig. Klaus er stolt af, at han skal være manden i huset, men det skulle vise sig, at blive en del sværere, end Klaus først havde forstillet sig. I løbet af bogen forandre Klaus’ syn på krigen sig, det går op få ham at krig er død, smerte og tab. Selv om, at han begynder at forstå krigen bedre, bliver han ved med at være meget uregerlig, og ikke til at holde styr på. Klaus har en personlighed, som ikke er til at spærre inde. For Klaus betyder frihed meget, og hvis du berøver han den, kan du være sikker på, at han vil gøre alt for at slippe fri. Klaus lærer ikke kun noget om krigen, han lærer også meget om sig selv. Han er netop kommet i puberteten, så derfor udvikler han sig både fysisk og psykisk. Hvis man følger hans udvikling fra start til slut, så synes jeg, at man tydeligt kan se, at hans valg og opførsel bliver mere og mere moden.
Det er gratis at oprette en konto