Dokumentaren mellem fakta og fiktion

At dokumentere betyder at godtgøre eller bevise. Politikens nudanske ordbog giver os denne definition på dokumentarfilm: en film som består af scener fra det virkelige liv. Hvis man her har begreberne fakta og fiktion i baghovedet, er det muligt at blive en smule forvirret. Ordet scene hører til i dramaets verden og dermed fiktionens verden. Hvorimod det virkelige liv stammer fra fakta-genren. Tilhører dokumentarfilmen så fakta - eller fiktionsgenren? Faktastoffet skal skildre sandheden – men hvad vurderes som sandheden? Man ville umiddelbart føle sig tvunget til at sige, at dokumentar tilhører fakta-genren, da en dokumentar baseres på virkelige hændelser, altså fakta. Her ser læseren/seeren bort fra, at det er bevidst med klipningen, make-uppen, lyden og farverne, som er væsentlige tricks, til hvordan dokumentaren opfattes. På denne måde gøres den subjektiv, og dermed mister man dele af virkeligheden. For at lave en endnu bredere definition kan man sige at: en tv-dokumentar er en udsendelse, der tager udgangspunkt i virkeligheden. Nu består den ikke af scener fra virkeligheden, den tager blot udgangspunkt i virkeligheden, hvilket gør mulighederne større.

Mimi Olsen og Hans Oluf Schou, i teksten Blandingsformer, er også inde på, at det ikke er enkelt at skelne mellem fakta og fiktion. Her mener John Carlsen, at alt tv er fiktion, fordi alt tv er bearbejdet, iscenesat og subjektivt udvalgte dele af virkeligheden. Der er taget et valg med hensyn til alt i dokumentaren, og disse valg er med til at undlade dele af virkeligheden. Han stiller videre spørgsmålet: Kan der på en og samme tid være tale om objektiv og sand skildring, når der forud er gået udvælgelse, tilretning og vinkling? Hertil vil mit svar være nej! Objektivitet er noget, som ikke er præget af personlige meninger og følelser. Det vil være præget af personlige meninger, så snart man begynder at håndplukke de klip, man synes passer bedst til ens dokumentar. Det er altså her svært at se en sammenhæng mellem dokumentar og objektivitet, fordi stoffet altid er underlagt et kompositorisk princip, og der finder altid en selektiv udvælgelse sted, der resulterer i, at verden ses i en bestemt synsvinkel. Lige præcis den synsvinkel som seeren/læseren ønskes at skulle præsenteres for.