Først det ene over det andet og træk! Så de to sløjfer, hvor den, der bindes anden gang, skal ned i åen. Jeg kan huske dengang, jeg lige lærte proceduren. Dengang endte ens slidte, hvide sneakers med at ligne noget, som en spejder var gået bersærk på, men det er vist ligesom at køre på cykel,
når man først har lært det, glemmer man det aldrig igen!
Sjovt, hvordan det at binde ens sko kan blive til en hel oplevelse, når man venter på at komme ud af den forbandede dør, og jeg ved ikke, om det bare er mig, men er der ikke blevet en del mørkere udenfor i haven end, da jeg først kiggede ud af vinduet fra entréen? Jeg så faktisk en udmærket chance på et tidspunkt, men min åndede mor skulle selvfølgelig lige tilføje, at de også måtte hilse Phillip og Frederik, hvilket udviklede sig til en mindre debat om, at skøjter da også burde slibes bedre og ikke mindst oftere! Sig mig lige hvad blev der af ”farvel”?
Ja, misforstå mig ikke, jeg er selv stor tilgænger af, at man skal opføre sig ordenligt over for hinanden og være god til at bruge høfligheden, men man skal altså bruge den med fornuft!
Det er gratis at oprette en konto