Lars Hedebo Olsens mening om høflighed er helt klar igennem kronikken: høfligheden er næsten ikke eksisterende i det offentlige rum i Danmark. Vi er alt for ignorerende synes han. Lars giver flere gode eksempler på hvordan, han føler sig ignoreret. Blandt andet da han skulle på restaurant med sine venner. De kom ind på restauranten, men ingen tjenere kom pænt hen til ham, og spørge om de skal hjælpe med at finde et bord. Tjenerne ignorerer ham, og lod som om de ikke ser ham. Han sammenligner det med udlandet, hvor han mener folk er meget mere høflige og meget mere snaksaglige. Lars mener også det at være lidt høfligere overfor hinanden kan, ”Få hverdagen til at glide lidt lettere.”
Får mig er høflighed og manerer noget man bliver opdraget til at have som helt lille. Jeg lærte fx
at sige tak for mad, og bærer min tallerken ud efter maden. Jeg lærte at man ikke må snakker med mad i munden, og at man ikke smasker. Jeg ved ikke om andre folk skubber vanerne væk med alderen, eller de aldrig får lært hvordan man reagerer når folk siger goddag til en, når man går forbi hinanden på gaden. Jeg synes derimod ikke at det er forket da det er en uskreven regel at hilse på tilfældige. Men for mig er det visen på opdragelse og høflighed. Folk som ikke engang svarer en når man prøver at være snakkesalig, er for mig de værste. Det er helt og aldeles mangel på respekt og opdragelse, når man bare går brummene forbi. Måske er folk bare generte, men hvad er folk så generte for? At de ikke får et Goddav i gengæld. Min familie vil jeg kalde en høflighedsomgangskreds, folk siger hej, og giver hinanden et håndtryk, et kram og måske endda et kys på kinden. For ord som ”undskyld,” ”tak” og ”kan jeg lige hjælpe dig med…” er efterhånden blevet en mangelvare i Danmark.
Det er gratis at oprette en konto