Høflighed i Danmark: en diskussion af Lars Hedebo Olsens synspunkter

Lars Hedebo Olsen mener, at i Danmark er vi alt for mugne. Han giver flere gode eksempler på hvordan, han føler sig ignoreret. Blandt andet nede i brugsen hvor han kommer til at, gå ind i en mand hvor han så sagde undskyld, men manden kiggede bare ondt på ham og gik videre. Han føler at høfligheden stille og roligt, glider ud af vores samfund. En tendens han igen oplever, da han skulle på restaurant med sine venner. Han kommer ind på restauranten, men ingen tjener kommer pænt hen til ham, og spørger om de skal hjælpe med at finde et bord. Tjenerne ignorerer ham, og lader som de ikke ser ham. Han sammenligner det med udlandet, hvor han mener folk er meget mere høflige og meget mere snaksaglige. Han har været steder, hvor han næsten ikke kunne komme væk fra folk, fordi de nærmest ville høre hele hans livshistorie. Måske er det overfladisk, men er det ikke bedre end slet ikke at snakke tænker han.

Til at starte med må jeg ærligt indrømme, jeg nemt kan nikke genkende, til hvad Lars Hedebo Olsen mener. Høfligheden i Danmark er meget dårlig efter min mening. Vi vil i Danmark helst undgå, at snakke med folk vi ikke rigtig kender. Et fint eksempel – busserne. Alle folk der kommer ind i en bus kigger lige rundt, og ser om de kan finde et sted, hvor der er to sæder fri så man kan sidde helt alene. Jeg gør det, må jeg nok indrømme også selv. Det burde man jo slet ikke. Hvis man endelig gør det, så sidder folk bare, og kigger ind i vinduet og kigger så langt væk fra personen som muligt. På alle mulige måder vil vi undgå al øjenkontakt og alt snak. Man kunne aldrig forestille sig, at der kom en fremmed hen, satte sig ved siden af dig og begyndte en samtale. Man kunne aldrig forestille sig, at de faldt i god snak, og slet ikke at det faktisk var meget mere hyggeligt, at sidde og snakke med den anden person ved siden af end at surmule ud af vinduet. Slet ikke. Men folk tænker på så meget andet og har måske ingen overskud til at kende et nyt menneske, og slet ikke hvis personen ikke er på ens egen alder. På den måde er vi meget selvoptagede. Men vil folk gerne snakke med en helt fremmed person? Jeg tror det ikke. Jeg mener at have læst at Danmark, var det lykkeligste land i Europa. Så en forklaring kan være, at folk overhovedet ikke magter det.