I det debatindlæg, som Lars Hedebo Olsen har skrevet, giver han sin meningen til kende om høflighed. Han savner den stille og rolige høflighed i hverdagen, bare et enkelt smil. Han synes at hverdagen vil glide lettere, hvis man for eksempel lige fik en snak med kassedamen når man vat ude for at handle.
Høfligheden, hvor er den? I Danmark har vi ikke meget høflighed tilovers, vi har alle så travlt. Et venligt smil, hvis man ved et uheld blev skubbet til, en undskyldning hvis man gik ind i en person, på det travle og probede torv. Det ville, for min meningen, ikke skade nogen. Jeg har været i udlandet før, og der finder man høflighed. Hver gang man kom ind i en butik fik man et ”hej” , og et lille smil. Og tit også et ”kan jeg hjælpe dig med noget?” Hvor svært kan det være? Det tager ikke på kræfterne at åbne munden og være høflig. Tværtimod. Jeg bliver i hvert tilfælde glad hvis jeg møder folk der er venlige og høflige.
Men jeg tror der er andre mennesker i Danmark der har det sværere med manglen af høfligheden. Jeg tænker på de mennesker med anden etnisk baggrund, de møder sjældent høflighed når de er ude i byen, i supermarkedet, på gaden osv. Vi danskere kan godt have svært ved at respekter folk med anden hudfarve en den ”normale” danskers. Vi kommer let til at kigge anderledes, skeptisk på folk med et lidt andet udseende.
Det er gratis at oprette en konto