Marie der ikke ville dø

Så nu blev det den dag, de alle havde ventet på. – Men nu hvor jeg tænker over det, var det jo ikke på en god måde.

Lille Marie skulle sammen med sin familie på Rigshospitalet. Lægerne havde nemlig en mistanke om, at hun havde kræft. Marie var absolut ikke særlig glad for denne dag, hun havde jo hørt lidt i fjernsynet om, hvor forpestet denne sydom var. –Hun var godt nok kun syv år, men som syv årig er man altså ikke helt så dum.

Marie stod op af sengen, hun blev vækket af sin hund, som var hoppet op til hende. Hendes hund var så glad for Maries ynglings bamse, som lå ved siden af hende. Den gnaskede i den, som om det var et kødben. Marie blev så sur, at sparkede hunden ned fra sengen. – Av det måtte have gjort ondt.

Maries bamse betød alt for hende. Hun havde fået den, da hun var fire år, af sin mormor.

Marie havde opkaldt den Sofie, efter sin mormor, som også hed Sofie.

Men Maries mormor var desværre død i en ulykke fra et par år siden, så denne bamse, var ligesom hendes mormor. –Den lugtede faktisk virkelig meget, af gammel dame.