Vi ser en del reality tv i Danmark, men hvorfor egentlig? Hvad er det der er så spændende ved at se en gruppe unge drikke sig fulde, overtræde grænser, have sex på åben skærm, og udtale sig så dumt som en tre årig? Nydelse. Jeg tror at mange af de seere, som ser reality, nyder at de er lige en tand bedre end dem på tv. Mig selv inklusiv. Jeg kender da godt den følelse af, at det er lidt fedt, at sidde derhjemme og kunne svarene på de ting som de mellem 20 og 30 årige ikke kan. Det er da en lykkes følelse der vil noget.
Og dog. For er de unge egentlig så dumme som de udstilles? Lad os tage Amalie fra Paradise Hotel som et eksempel. Hun er blevet verdens kendt for at sige dumme ting. Lidt brutalt sagt, men det er sandheden. Min mistanke er så bare, er Amalie lige så blank som hun viser på vores skærm? For mit vedkommende, tror jeg det faktisk ikke. Hvis deltagerne i Paradise Hotel var kloge, velformulerende, ordentlige og artige, så tvivler jeg på at de ville have ligeså mange seere.
Man skal jo også tænke på klipningen i programmerne. Som tiden skrider frem, er teknologien jo i en vanvittig udvikling. Så jeg kan ikke forestille mig, at det er særlig svært, at fordreje sandheden lidt i klipperummet. Har de et klip hvor, lad os tage Amalie igen som et eksempel, hun sidder og snakker om politik og argumenterer for, hvorfor hun holder med Venstre for eksempel, og de har et andet klip, hvor at hun fortælle om Peter, hendes daværende kæreste, og sin sex dagen før. Så er jeg da ikke et sekund i tvivl om, hvilket klip de vælger.
Det er gratis at oprette en konto