Formålet med dette forsøg er at finde ud hvilken blodtype de forskellige elever i 8.a har. Der vil være en sammenligning med Danmarks blodtypefordeling vs. 8.a’s fordeling. Derudover vil der blive taget stilling til hvad det betyder at have en bestemt blodtype i forhold til en anden, og hvad man kan bruge viden om blodtyper til.
Teori
Der findes mange forskellige blodtypesystemer hos mennesket, men de vigtigste er AB0-systemet og Rhesus-systemet, og det er disse to systemer man normalt hentyder til når man taler om blodtyper. Det er vigtigt at kende til blodtyper, for hvis to forkerte blodtyper blandes sammen vil antigener og antistoffer, der begge findes i blodet, reagere sammen og agglutinere. Blodtypen bestemmes af antigener der udtrykkes på celleoverfladen af de røde blodlegemer. Hvis antigen lå inde i cellen(skjult) ville kroppen sandsynligvis ikke danne antistoffer til beskyttelse, og alle ville have den samme blodtype.
Genet for ABO-blodtyperne er placeret på kromosom 9. I ABO-systemet findes der fire fæno-typer: AB, A, B og O. Fænotypen er betinget af ens genotype. Blodtype A(fænotype A) er udtryk for at man har genotype AA eller AO, og fænotype B kan være BB og BO. Man arver et A, B eller O gen fra sin mor, og ligeledes fra sin far. A og B er co-dominante, mens O er recessivt, og derfor kan man kun have fænotypen O hvis man arver et O fra begge sine forældre.
Det er gratis at oprette en konto