I mit hoved, er mod og dumdristighed to vidt forskellige ting. I min lille verden er mod noget, der mange gange forbindes med stolthed. Altså noget man kan se tilbage på, og være stolt over at man har gjort det. At turde sige til sin petanque træner, at han er en spade fordi man ikke får nok spilletid, i stedet for at sidde på bænken og se de andre kaste kuglerne. Det synes jeg er modigt. For de 5 minutter før man gav ham rent besked, har man sikkert været rigtig nervøs, og man har gået og taget sig sammen til at sige det til ham. Og efter man har sagt det til ham, og efter at man har fået mere spilletid på banen, kan man se tilbage og være stolt over sig selv. Det at turde at stå imod en person der har mere magt end sig selv, det synes jeg er modigt. Det med at overskride nogle af sine personlige grænser, tager chancen og samtidig løbe en kæmpe risiko. Det modigt.
Felix Baumgartner sprang ud fra en lille kapsel, der var blevet sendt 39 kilometer op i luften. Han sprang i frit fald fra det som hedder stratosfæren, og samtidig løb han en stor risiko. Han var den første person i hele verden der sprang så højt oppe fra. Ingen havde nogensinde gjort det før, ingen vidste med sikkerhed om der var noget galt med den lille kapsel, og ingen vidste hvad der ville ske da han brød igennem lydmuren. Der var en lille risiko for, at det kunne gå galt, og alligevel gjorde han det. Han kastede sig ud i det. Bogstaveligt talt. I de 2 timer og 47 min. han blev hejst op i luften, er jeg sikker på at han har været lidt nervøs. Alligevel tør han at gøre det. Det synes jeg er modigt.
Det er gratis at oprette en konto