en kolde tørre luft stikker i min hud. Mine hænder og kinder er røde. Min ånde former små røgskyer, sådan er det her i Malling om efteråret. Sådan er det nok alle steder. Men her er så stille, og stilheden kan faktisk være lidt skræmmende. Det er dels fordi her er så øde, når man kommer lidt uden for Malling om aftenen.
Jeg bevæger mig op af Bredgade, jeg nærmer mig Malling bio. Duften af popcorn og lyden af glade børn kommer nærmere. Det er ét af mine yndlingssteder i hele byen. Jeg har aldrig set en film derinde. Men grinene og de glade børn gør mig glad. Jeg har hørt, at der på badeværelset skulle have været en stor hund, der boede derinde? Jeg ved ikke, om det er sandt, men det er sikkert kun i Malling man kan foretage sig sådanne ting.
Jeg går tættere på. Duften og lydene kommer nærmere. Jeg bliver tit opslugt lige præcis her, udenfor dette hus omkring 50 meter fra Biografen. Jeg kigger tit op mod de tusinde stjerner, jeg kan nogle gange stå sådan i et kvarter. Karlsvognen står lige over mig. Tænk hvis der er liv derude, tænk hvis der er levende organismer som holder øje med mig under min aftentur gennem Mallings gader. Tænk hvis menneskene er et eksperiment, af andre levende væsener, som i et akvarium med fisk. Hvad hvis alt er bestemt, at jeg er til, og hvad jeg bliver til. Hersker menneske så egentlig på jorden, som man siger? Jeg fortsætter hen mod marken.
Det er gratis at oprette en konto