Jeg så det, jeg så det ske, det var forfærdeligt. Jeg kunne intet stille op, men hvad skulle en simpel ridder som mig da også stille op? Kunne jeg have prøvet at forhindre det? Ja det kunne jeg måske, men til hvilken nytte, jeg ville jo bare blive dræbt selv…Mig og mine medriddere kunne ikke gøre noget, vi følte os magtesløse, vi måtte trække os tilbage! Jeg vil prøve at berette hvordan det gik til:
Vi havde kæmpet i mange dage ved vores vestlige strande. Englænderne var blevet flere og flere, og vi havde snart ikke flere mænd tilbage. Det var hårde kampe, og der var blevet udgivet meget blod. Jeg vil tro vores styrke, var formindsket 50.000 til 1500 mand. Vi kunne snart ikke længere holde stand. Jeg kunne mærke at kampene, og soldaterne fra de engelske tropper, ville blive ved med at komme. Vi blev kaldt til møde, kongens ord lød sådan: Mænd.., riddere.., venner..
Vi er nu kun meget få, og vi vil snart trække os tilbage, denne kamp føre ingen vegne. Vi har tabt den på forhånd! Vores eneste chance er at flygte, til vores hovedstad. Som i nok ved har vi mange soldater der, og det er vores eneste chance. Vi vil gøre stop ved Finderup Lade, der vil vi være i sikkerhed… Mere sagde han ikke, og vi gjorde os klar til tilbagetrækning. Jeg vidste ikke om det var det rigtige, jeg vidste bare, at der var blevet for mange, af vores engelske ”venner”. Vi red som vilde, vi ville først være i sikkerhed, når vi nåde frem til Finderup.
Det er gratis at oprette en konto