Sprogø var inden Storebæltsbroen blev etableret ca. 1700 m i lang og ca. 400 m i bred. Arealet udgjorde i alt 38 hektar land. Øen består af fem bakker, hvoraf den højeste Fyrtårnsbakken rager 24 m op over havet. Allerede i stenalderen var øen beboet af bønder, der drev landbrug, jagt og fiskeri. Omkring år 1170 byggede Valdemar den Store en borg på øen som var et forsvar mod ”venderne”. Borgen havde en firkantet ringmur, som afskærmede til en borgplads.
I dag er det noget af ringmuren bevaret, men desværre er hovedtårnet væk. Man byggede fyrtårnet på det gamle hovedtårnsfundament.
På billedet ses noget af den bevarede ringmur og fyrtårnet.
Siden har øen haft mange forskellige funktioner. Bl.a. siges det, at Marsk Stig, efter mordet på Kong Erik Klipping i Finderup lade 1286, sammen med sine medsammensvorne bosatte sig på Sprogø, der far drog de ud på sørøvertogter. I 1710 fik Sprogø status som karantænestation under koleraepidemien. I nyere tid er øen nok bedst kendt for kvindehjemmet, der har været i drift fra 1922 til 1961.
Men i dag er øen en hel anden, der går nu en stor bro ”Storebæltsbroen” lige midt igennem Sprogø og der kommer toge og biler i tusinde vis hver dag.
Det er gratis at oprette en konto