Jeg stirrer ud af mit vindue, det regner. Jeg er helt alene i det store kolde rum. Jeg lægger mig på sengen og kigger i luften jeg tænker på, hvor min mor er lige nu og hvad hun laver, og at jeg ikke har set hende i et år. Pludseligt hører jeg en af drengene på børnehjemmet råbe ” John er blevet væk!” Med det samme farer alle op og løber forvirret rundt ligesom fisk i det åbne hav. Så kom-
mer forstanderinden og råber at de alle skal gå på deres værelser og at de nok skal finde ham. Men det er allerede mørkt og det er farligt at være ude på øen om aftenen og vis de ikke finder ham kan han styrte ned af klippen og drukne, de skal bare finde ham!
Næste morgen er alle stået tidligt op fordi de ville vide, om John er blevet fundet. Men alle har gi-vet op med at søge, for de kunne ikke finde ham. Det var som om han bare er blevet til luft. Selv lille Peter er stået op, han siger at det ikke er godt at de bare giver op. Men der er ingen der hører
på ham, det et bliver han ked af. derfor går han hen til broen og kigger ud over det store hav, der kommer et skib, han springer op, stiller sig på tæerne og prøver at se, hvem der er på det lille skib, han kan se en mand. Ham har han aldrig set før, men han bliver stående for at finde ud af hvem han er. Forstanderinden og nogle andre kommer hen til broen og hilser på den mystiske mand. Så går han tilbage til hjemmet. Forstanderinden og den mystiske mand går hen til bygningen. De kommer ind i klasseværelset og lige pludseligt bliver der helt stille. Forstanderinden præsenterer den mysti-ske mand og siger at han skal være vores lærer i dansk og musik. Vi er stadigvæk stille lige indtil forstanderinden går ud. Alle begynder at larme, hoppe rundt og skrige. Læreren står ved tavlen og stirrer på os, indtil vi kan mærke at det var tid til at høre efter ellers ville vi nok komme i kælderen.
Det er gratis at oprette en konto