Øjnene flakkede rundt, han var forvirret. Det var på tide at komme væk derfra. Væk fra stedet og de forfærdelige minder. Han vendte sig om og begyndte langsomt at gå væk. Hans tanker fløj rundt i hovedet på ham. Det hele var som en stor sammensurium. Hvordan var det endt sådan? Det hele begyndte den dag, der startede normalt, men ender helt anderledes.
Mor og far kom hjem og var i et meget dårligt humør. Han hørte døren smække, som sædvanlig. De vrede fodtrin var heller ikke noget nyt for ham. De kom nærmere. Døren fløj op som et brag. Mor og far stod i døråbningen. Han lå sammenkrøbet i hjørnet af det lille rum og ventede bare på det ville ske. Det normale. I hvert fald når de er i dette humør. De kom nærmere. Skridt for skridt. Mor og far stod nu lige foran ham. Der kom det. Det første slag. Lige på siden af hovedet. Han faldt om og lå nu på det bare og kolde gulv. Nok var det normalt, men man vænner sig aldrig til slagene. Det næste slag slog ned i maven. En mavepuster. Han samlede sine kræfter og rejste sig igen, for derefter at få et spark igen. Han lå så lang han var. Han blev liggende. Rørte sig ikke, for så ville de måske gå. Det virkede, de gik stille og roligt ud af rummet. Lukkede stille og roligt døren i som om intet var sket. Men det var der, slagene var ikke til at bære, men hverken han eller mor og far kendte til andet. Den aften besluttede han at det ikke skulle ske mere. Han ville ikke finde sig i det længere. I aften ville han flygte. Flygte til et bedre sted. Hvor vidste han ikke, men han ville bare ikke være her længere.
Det er gratis at oprette en konto