Efterårstur og barndomsminder om kastanjer

*) Du går en efterårstur alene og ser en familie samle kastanjer.

kastanjer

Jeg hører børnene på lang afstand. De farer rundt på plænen i parken som er fyldt med orange/brunlige blade. Det er en lørdag eftermiddag først i november og jeg går en tur med vores hund Bjørk. Jeg løfter mine ben, det ene efter det andet. Stopper nu. Ser på børnene, familien. Børnene kigger op på kastanjetræet som er ved at tabe alle sine blade. Løvet er de smukkeste efterårsblade og lyset fra solen stråler ned på løvet så farverne skinner fra gul til orange og til sidst brun ud i naturen, som vi så meget holder af. Jeg ser på træerne der ryster nogle enkelte blade af grenene, som vipper frem og

tilbage og lander blødt på jorden. Bladene svæver frem og tilbage i luften, og til sidst lander bladene blødt og trygt hos de andre blade, der danner et tæppe, over den fugtige skovbund. Børnene forsøger at nå grenene, men kvistene er for langt oppe. De kigger på de små brune bolde som befinder sig på den fugtige jord. Boldene lyser op i himlen. Solen er ved at gå ned, så himlen får de nydeligste farver. Orange med et skimt af lyserød fylder himlens horisont, lige over markernes ende. Jeg ser to af børnene er piger og de andre to er drenge. Børnene er omkring de 5 år. De lyster efter kastanjerne. Ægteparret ligner nogen der egentlig gerne vil går videre men da de ser de små kroppe med et smilende hoved og de bevægende arme og ben samle kastanjer, smitter glæden dem. Nu har de også fået lysten til at samle de brune og ret så afbarkede kastanjer. Moren bærer en kurv, hvori de kan samle kastanjerne. Hun tømmer den for papirer og sager, som hun tager i lommen i stedet for. De glade børn drejer sig og bliver kildet af deres forelskede forældre. Alle ler. Men enhver ville trække på smilebåndet hvis man bliver kildet, ville de ikke? Børnene bærer alle en forskellig farvet flyvedragt, som de nyder at have på, for de afprøver den meget, ved at ligge dem ned i jorden og rulle rundt. De leger og har det så sjovt. Og de nyder det I bund og grund alle sammen. Og vi snakker ikke kun om denne familie. Vi snakker om snart alle nydannede familier. Gør vi ikke? Måske ikke dem der bor i storbyer, mest dem der bosætter sig ude på landet. Solen skinner så meget at den ene halvdel skinner lige ind på mit forholdsvis kolde ansigt. Den anden del er gemt bag det enorme kastanjetræs grene. Hvorfor er børn egentlig så glade for kastanjer? Hold da op, det er bare en lille brun rund bold. Hvad var så specielt? I dag ved jeg ikke mere, hvad jeg syntes var så interessant ved denne lille kastanje, måske dét at den bløde bold var et samlingspunkt, noget alle kunne være med til. At det var noget der bandt os sammen, og gjorde os tættere som familie. Og dét at den altid kun har ført til glade timer.