Solen skinner fra en høj blå efterårshimmel, en skøn dag er begyndt og man har lyst til at komme ud og gå en tur fra morgenstunden. Det er lørdag, fri fra skole og pligter og en hel dag til at slappe af i og hygge sig – jeg får pludselig lyst til at hive en gammel trøje ud af skabet og gå mig en lang tur. Dagene bliver jo kun kortere her i efteråret, mørket trænger sig på, og det er om at nyde solen og lyset når det er der. Jeg går en tur i skoven, træerne lyser smukt i orange og gule farver, jeg nyder at sparke til store bunker af nedfaldne blade, tid til at tænke, tid til bare at være …
Freden afbrydes dog af latter, en familie har travlt med at samle kastanjer, de har allerede fyldte poser og er nok på vej hjem for at lave kastanjedyr. De hygger sig og det får mig til at reflektere lidt over min barndom og alle de gode minder jeg allerede har sammen med min egen familie. Jeg er snart 14 år og stille og roligt bliver barndomsår til ungdomsår, somme tider kan jeg slet ikke følge med, så hurtigt tiden går. Jeg tænker på, hvordan éns barndomsminder præger en, så man er og bliver den man er, jeg tror det har stor betydning at have noget rart at tænke på, nogle gode historier og minder at huske tilbage på, både når man bliver gammel, men sandelig også når man bliver ung og tænker tilbage til sin barndom.
Det er gratis at oprette en konto