Den jødiske hustru

Hitler har overtaget magten i Tyskland, og nazismen trænger ind igennem nøglehuller, under dørkarmene

—

ind i alle kroge. Dramaet ‘Den jødiske hustru’, af den politisk engagerede forfatter

Bertolt Brecht, er skrevet i år 1938 og er en del aftekstsamlingen “Det tredje rigesfiygt og elendighed”. Det beskriver, hvordan forhold mellem mennesker kan ændre sig drastisk, når en 5 ideologi som nazismen vinder indpas. Året er 1935, og vi befmder os i Tyskland. Den jødiske kvinde Judith Keith ringer til sine bekendte og fortæller om den beslutning, hun har truffet: Hun vil forlade landet. Men hun har endnu ikke fortalt sin mand om sine planer. Dramaets titel understreger, hvordan hun af nazisterne bliver stemplet som “Den jødiske hustru” i stedet for at være personen og mennesket Judith Keith. Det faktum, at hun er jøde, ændrer på alt. 10 Dramaet består af fire dele: Først et digt, der på blot seks vers beskriver den situation, der udfoldes i resten af dramaet. Den næste del er kvindens fire dialoger, hvor hun tager afsked med sine bekendte over telefonen. Tredje del er en monolog, hvor Judith formulerer, hvordan hun skal fortælle sin mand om sin beslutning, og den fjerde del er Judiths dialog med sin mand. Digtet henviser med sætningen “Her har vi den suspekteflok” (1. 1) til de mænd, der af nazisterne 15 blev set ned på, fordi de var gift med jøder. Hustruer, der ikke var ariske, var ikke “ægte nok” (1. 2). “Han skiller dem ad med vold” (1. 3) skal forstås som Hitler, der igennem en øget jødeforfølgelse og diskrimination tvang kvinderne til at rejse bort fra deres ægtefæller. Antisemitismen spredte sig til befolkningen, og de jødiske hustruer udgjorde derfor en trussel mod deres ægtefællers positioner. For mange kvinder gjaldt det, at de hellere ville rejse, end at være skyld i deres mands undergang. 20 Judith udtrykker det sammen, når hun senere i teksten siger: “Det er klart atjeg bliver din ulykke” (1. 73-74). Hitler er ubarmhjertig; “Her hjælper ingen kære moder” (1. 5), og de ariske mennesker parres, som mennesker avler dyr, i “racens storefold” (1. 6) I anden del af dramaet hører vi kun halvdelen, Judiths del, af telefonsamtalerne. Alligevel er det tydeligt, hvilke forhold hun og hendes samtalepartnere har til hinanden. Ud fra hendes måde at 25 kommunikere på, og hvor meget af sandheden hun fortæller dem, kan forholdet aflæses. Judiths første samtale, med doktoren, er præget af en formel tone: “Er det Dem, doktor?”. De er ikke dus og spiller udelukkende bridge sammen, hvilket indikerer, at deres forhold er overfladisk. De har tilsyneladende ikke spillet de sidste par uger, og det gives der mange undskyldninger for: