Den vise prinsesse

Engang for længe, længe siden, var der en konge som ej kunne få sin søn den unge prins, arvingen til hele kongeriget, til at finde sig en hustru. Han havde forsøgt mangen en gang at spørge ham, ”hvorfor har du ej endnu fundet dig en skønjomfru at kurtisere?” Hver gang var prinsens svar det samme, ”kære far, De regenten af dette kongerige, ej har jeg endnu fundet den rette, men giv mig blot tid så skal det nok komme.” Kongen kiggede blot på sin søn og sagde, ”jamen min søn, du bliver ej yngre, du er ej den smukkeste, du er ej den rigeste prins i denne verden, så hvordan vil du dog finde den rette?” Kongen spurgte sin dronning.” Hvad kan jeg dog gøre for at hjælpe min søn, han virker ikke glad, som da han var en lille knægt?” Dronningens svar var blot. ”Min konge, De kan ej gøre noget for at hjælpe ham, han er Ganske vidst ej glad, som da han var en lille knægt. Men han er heller ej som de andre, han er anderledes, men giv ham blot tid så skal det nok komme.” Der går en halv snes år, og prinsen har endnu ej fundet sig en hustru, kongen er selvsagt noget utålmodig, for prinsen nærmer sig nu de 30 år og intet tyder på at han skal finde sig en hustru. Kongen tager en beslutning, han vil invitere samtlige attråværdige skønjomfruer til et bal, hvor de får foretræde for prinsen, han kan så her vælge sig en hustru. Kongen taler herom med sin søn, prinsen, og sin kone dronningen. Prinsen accepterer kongens idé, med et krav, ”kære far, De regenten af dette kongerige, ej har jeg endnu fundet den rette, men lad mig stille skønjomfruerne en prøve og den der klarer sig bedst vil jeg tage til hustru.” Kongen accepterer prinsens forslag, for han skal jo finde den der passer bedst til ham. Også bliver der sendt invitationer ud til alle hjørner af verden. Dagen oprinder hvor ballet skal afholdes og prinsen er selvsagt nervøs. Den ene karret efter den anden karet begynder at trille ind på gårdspladsen, og den ene efter den anden prinsesse med følge træder ud, den ene smukkere end den anden. Der er dog en prinsesse der skiller sig ud, ganske vidst kommer hun i karret, men hun har ej følge, prinsen træder frem for at give prinsessen en hånd ud af kareten, men hun afviser pænt og træder selv ud. Ballet starter og en prinsesse efter den anden træder frem til prinsens plads. ”Hvor kommer De så fra du fagre prinsesse?”, spørger han den første. Og prinsessen svarer, ” Jeg kommer fra et land langt borte mod