Følg hjertet

Præsidenten sad til bords med sin kone og 2 børn, som han altid gjorde, når han holdte fest. Præsidenten holdt ofte fester, men denne fest var noget særligt. Han fejrede den store sejr. 4 år mere ved magten. Festen blev fejret i præsidentens egen spisestue. Det skete kun ved meget særlige lejligheder som denne. Gæsterne var betydningsfulde folk fra hele landet. Præsidenten rejste sig. Han slog let med sin sølvgaffel på glasset, og ved den sprøde lyd blev der helt stille i rummet. ”Jeg er meget glad for, at I alle kunne komme” sagde præsidenten højt. ”Jeg vil gerne starte med at takke min smukke kone for den uvurderlige støtte under hele valgkampen. Uden dig, Betty, havde jeg aldrig…”Længere kom han ikke, da der hørtes et brag fra køkkenet. Lyden af porcelæn der rammer et klinkegulv rungede gennem rummet. Alles blikke rettede sig med det samme ud mod køkkendøren. ”Bliv endelig siddende alle sammen, jeg skal nok selv tjekke, hvad der er sket”. Præsidenten gik målrettet mod egetræsdøren. Han åbnede døren og så ryggen af en person med sort hættetrøje på vej ud af vinduet. Præsidenten forstod straks, at han var vidne til et indbrud i sit eget hjem. Tyven kiggede sig over skulderen, da præsidenten kom ind. På gulvet lå det smukke blå fad, de altid fik serveret kagen på. Nu ville der ikke blive serveret mange kager på det fad mere. Han vendte blikket op mod tyven igen. Tyven stod som forstenet ved det åbne vindue, og deres blikke mødtes. Han så ussel ud med de mørklilla rande under øjnene og det fedtede sorte pande hår, som gik ned i øjnene. Præsidenten kiggede forbløffet på tyven. ”Lad mig gå. Jeg er fattig og har ingen penge til mad” tiggede tyven. Præsidenten ville råbe efter vagten, men noget i ham fik ham til at tøve. Normalt ville han have tilkaldt vagten med det samme, men der var noget i mandens øjne, der fik ham til at holde igen. Et desperat blik fyldt med smerte. ”Jeg har besluttet mig for at lade dig gå, fordi det er sådan en dejlig dag i dag”. Præsidenten smilede til personen. ”Jeg vil ikke have dette her til at ødelægge mit humør. Og skrub nu af med dig”. Tyven kom med et hæst ”tak”, og forsvandt ud af vinduet.