Meget tyder nemlig på, at det nordvestlige Europa kan være på vej ind i en periode, hvor især vintrene bliver markant koldere. »Det kan sagtens tænkes, at der er ændringer i havstrømmene, men det er svært at sige med sikkerhed. Der blev for nylig publiceret en videnskabelig artikel om, at vi i Nordeuropa var på vej mod en afkøling som i 1960' erne og 1970' erne. Vi taler ikke om en ny istid, men det kan godt blive koldere især om vinteren,« lyder det fra Bogi Hansen.
De færreste nyere klimamodeller forudser voldsomme ændringer i den Atlantiske havcirkulation i de kommende 100 år.
Hvor kold og varm luft mødes, får vi varmfronter og koldfronter. Varme stiger opad, fordi varm luft er lettere end kold luft. På den måde vil den varme luft bevæge sig ovenpå den kolde. Det sker i en glidende bevægelse, og den varme luft skubber den kolde foran sig til at starte med. På den måde skabes en varmfront. Varmfronter giver ofte nedbør.
Tyk kold luftMan kan også sige, at luften er 'tykkere', når det er koldt, end når det er varmt. Derfor er den kolde luft også tungere end den varme luft. Det er ikke noget man umiddelbart skulle tro at man kan mærke, men det gør vi faktisk alligevel. er man f.eks. ude at sejle i en sejlbåd, så vil båden - ved f.eks. 10 m/s - sejle hurtigere om vinteren end om sommeren. Dette skyldes at vindtrykket i sejlet er større om vinteren end om sommeren, da luften simpelthen vejer mere. Så på den måde oplever vindsurfere, sejler og vindmøllerne at der er mere skub i vinden om vinteren end om sommeren.
Det er gratis at oprette en konto