Så er 10 år snart gået, 10 hårde - men gode år. Vi kender alle følelsen, af ikke vide hvem man er. Som Lars H.U.G synger i sangen ”Natsværmer:”
"Er du dig selv? Hvad er dit navn?Hvad gør du her?", spørg' jeg tystLigger for din fodHvem er du egentlig?Bag dit kød og blod
For hvem ved egentlig hvem de er? Altså jeg har i hvert fald ingen ide om, hvem jeg er som helhed. Vi er jo stadig unge, og har mange år til at finde ud af det. Lige fra den dag vi startede har vi fået udvidet vores horisont, vi har fået flere muligheder, og det vi tænkte vi skulle være som små, er måske det fuldkommen modsatte nu. Fx tænkte jeg da jeg var barn, at jeg ville være prinsesse, og nu har jeg slet ingen ide om det.
Noget af det bedste ved at gå i skole er ens venner. Vi har alle fået gode venskaber som måske kommer til at holde hele livet. Vi har alle det samme at se tilbage på, fordi vi har været sammen næsten hver eneste dag i ugen. Og det er noget man kommer til at huske, og tænke tilbage på. Jeg har kun gået her siden start 6. klasse, men jeg føler personligt selv, at de venskaber jeg har fået er for livet. Mit minde fra den klasse jeg startede i var. At da jeg startede, var jeg så spændt på at møde nye mennesker og prøve nye ting. Tingene var bare ikke som jeg forventede. Altså jo, man er den nye pige og alle vil være venner med dig. Men efter noget tid, synker du bare ind og er bare en del af det.
Det er gratis at oprette en konto