Del 1: Retten til uddannelse, arbejde og sundhed. Retten til frihed fra diskrimination, slaveri og tortur. Ideen om, at alle mennesker har rettigheder og friheder, kun fordi de er mennesker, kan spores langt tilbage i tiden. Under forskellige former har menneskerettighederne været til stede i mange civilisationer og kulturer, og den indgår også på forskellige måder i mange af verdens store religioner. Men begrebet menneskerettigheder er temmelig nyt, og det blev først for alvor en del af international politik, da FN den 10. december 1948 vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Erklæring blev til da 48 ud af FN’s 56 medlemslande stemte for vedtagelsen af menneskerettighederne, mens 8 lande afholdte sig fra at stemme, og ingen lande stemte imod. Jeg mener også det ville have været tåbeligt at stemme imod vedtagelsen af menneskerettighederne, da de kun er til gavn for alle, og gør så alle kan leve på bedste vis.
Bruddene på menneskerettighederne under 2. Verdenskrig gjorde det klart, at det var nødvendigt, at opsætte et regelsæt til beskyttelse af mennesker, da FN har det formål at de så vidt muligt skal prøve at forhindre en verdenskrig i at opstå nogensinde igen. Nationerne i FN så det derfor som deres vigtigste opgave at sørge for, at mennesker aldrig mere skulle kunne forfølges eller myrdes pga. religion, race, seksualitet. Der har selvfølgelig også været andre brud på menneskerettighederne gennem årene, men efter de voldsomme ting der skete i 2. Verdenskrig, blev de først skrevet rigtigt skrevet ned og offentliggjort. På en måde har de altid været tilstede, de har været en del af menneskenes natur, bortset fra at magthaverne ikke ønskede at give folket rettigheder, som fx Hitler. Den Amerikanske uafhængighedserklæring, og den franske erklæring om menneskets og borgerens rettigheder var også nogle af de store brud, som satte gang i tankerne.
Det er gratis at oprette en konto