”Verden er forandret, slut med at føle sig udenfor, nu kan man bare købe sig en robot der kan være alt det man ønsker sig.”
Det var sådan jeg tænkte da der kom rigtige robotter på markedet, de lignede mennesker så meget at man ikke kunne se forskel, udover at de lignede smukke modeller og filmstjerner.
Hele mit hjem var fyldt med en masse menneske erstatninger, men selvom ingen af dem var ”rigtige” mennesker så følte jeg mig alligevel populær og det var en dejlig følelse. Der var da stadig angsten om de en dag ville blive defekte og ikke længere være der, for jeg havde nu knyttet en del følelser til dem, selvom jeg godt vidste at de ikke kunne blive gengældt.
Det var noget jeg tænkte meget over, men helst ville glemme, hvis det var muligt.
Imens jeg sad og spekulerede over om mit liv ville blive ved med at være så dejligt og fredfyldt, kom der en drømmeagtig mand hen til mig og kyssede mig blidt på kinden og sagde at han elskede mig. Men jeg vidste godt at det ikke var sandt, fordi han var bare en af mine mange robotter.
På en måde snød jeg mig selv, ved at blive ved med at tro det var ægte.
Det er gratis at oprette en konto