Da jeg var lille var jeg en meget genert pige uden venner, ingen ville være min ven, så jeg følte mig ensom hvert sekund. Det var ikke særlig sjovt, men der var intet at gøre.
Hverdag sad jeg udenfor for mig selv, indtil en dag, der kom en mand forbi, hans navn var Erik, alle kendte ham.
Han malede folk mens de var nøgne, det lød ikke særlig sjovt, at stå nøgen mens han var i gang med at blive færdig, men sådan var det.
Indtil en dag, han spurgte mig om han måtte male mig. Jeg sagde ja men imens stod jeg og trådte mig overtæerne og prøvede at dække mig med mine hænder over mit skød.
Jeg følte mig utilpas, jeg måtte vente med til han blev færdig, men pludselig kunne jeg mærke at jeg havde en ræv på mine skuldre, den lå stille, så det var et tegn på at den ikke ville gøre mig noget. Jeg følte at ræven kiggede på mig, men hver gang jeg kiggede på den så lå den stille.
Jeg kunne ikke lide det men så kiggede den på mig. Jeg turde ikke kigge tilbage, men gjorde det alligevel, den kiggede underligt på mig, men i det øjeblik jeg kiggede smilte den til mig. Kunne det være muligt? En ræv smile?
Det er gratis at oprette en konto