Analyse af Klaus Lynggaards roman 'Martin og Victoria'

Martin og Victoria

Analyse

[NAVN A]

Indholdsfortegnelse

Indledning:3

Genre:3

Roman type:3

Info:3

Referat:3

Miljø/Tid:5

Personkarakteristikker5

Fortæller synsvinkel7

Tema7

Tekstens fremstillingsformer7

Beskrivelse7

Beretning8

Samtale8

Drøftelse8

Genre i fortællings verden8

Ydre komposition8

Indre komposition9

Sprog9

Spændingskurv10

Målgruppe10

Mening10

Perspektivering11

Indledning:

I nogle uger har jeg arbejdet med en roman ved navn ”Martin og Victoria,” og skal nu lave en fuldendt analyse af bogen.

Genre:

Bogen ”Martin og Victoria” hører til genren ved navn roman, som er en opdigtet fortælling som typisk trykkes som en selvstændig bog (kan også være trykket i en avis). En romans plot strejker sig i en længere periode, og omhandler folks liv og skæbner.

Roman type:

Romanen er en social realistisk roman. Det er den fordi, den er opbygget på noget der er være realistisk.

Info:

”Martin og Victoria” er skrevet af forfatteren Klaus Lynggaard, omslaget er lavet af Peter Ravn og Lars Lauge. Den er udgivet af Borgens Forlag i Valby, og trykt hos Naranaya Press. Bogen har to udgaver, men jeg har læst 2. udgave. Som udkom i 1997.

Referat:

Den unge Martin (omkring 17 årig) flytter til forstaden med sin familie på et par forældre og sin søster. Martin og hans søster Ane, begynder på en ny skole i et nyt område de er flyttet til, de har været der ugen før for at tilmelde sig. De trådte ind med det samme man trådte ind var rektorens kontor på højre side, de bankede på og en sekretær fortalte dem at rektoren er nede i gymnastik salen hvor der skulle foregå et fælles arrangement. Efter arrangementet skulle de tilbage til sekretæren, da de var tilbage mødte de rektoren som var en lille halvhøj mand. Først fulgte han Ane ned til hendes klasse, de var langt fra hinanden så det ville være bedst at Martin blev der. Mens han stod troede Martin at han drømte, han så en pige en rigtig tøse pige som han faldt for med det samme. Kort efter kom rektoren og fulgte Martin ned til sin klasse, da han kom ind stirrede alle på Martin. Læren hed Grethe Elbæk, hun bød velkommen, og tænkte over hvor Martin skulle side. Så var der en dreng der hed Mikael, som råbte ”han kan sidde her,” i starten tøvede Elbæk men gav sig.