Folkeviser er, sammen med sagaer, noget af det ældste nedskrevne materiale i Norden, som vi stadig har kendskab til den dag i dag. Det fascinerende ved folkeviser er, at de er leveret mundtligt videre i masser af omgange, før de er blevet skrevet ned. Som et udslag af dette findes mange folkeviser derfor i mange forskellige versioner, og de fleste folkeviser har en speciel aura af charme omkring sig.
Folkeviserne stammer oprindeligt fra Frankrig, men vi har her i Norden – og i særdeleshed i Danmark – taget dem til os med åbne arme. Især de højere lag af samfundet har benyttet dem som underholdning siden 1200 tallet, og denne mode menes at have varet ved flere hundrede år. Folkeviserne blev viderebragt fra mund til mund og sunget for hoffet, samt ved festlige begivenheder.
Teksten, jeg i denne stil vil beskæftige mig med, er en underkategori til folkeviser. Der er her tale om en tryllevise. Trylleviser deler de samme egenskaber som folkeviserne, de indeholder dog altid noget overnaturligt, og dette sker oftest i en direkte parallelverden, til den vi lever i.
Folkevisen ”jomfruen og dværgekongen” er en tryllevise, idet der indgår overnaturlige elementer som fx en dværg, side 1, strofe 3. Traditionelt er trylleviser nogle af de tidlige folkeviser, og jeg vil derfor skønne denne tekst til at være fra omkring 1200-tallet, måske endda før. På trods af, at jeg mener denne historie er så gammel, så vil jeg alligevel tro den først er skrevet ned nogle hundrede år senere, højst sandsynligt omkring 1500-1600 tallet. Der har nemlig ikke været tradition for at skrive disse viser ned, idet de gik fra mund til mund, og derfor er mange viser først skrevet ned i omtalte periode.
Det er gratis at oprette en konto