Fællesnoter Sankt Perti

Kapitel 1:  Lars er lillebror til Gunnar. Han elsker Gunnar og ser op til ham. Lars har to hemmelige ting, som han ikke vil fortælle Gunnar. Det var to  vidt forskellige ting. Det ene var et es han gemt i ærmet, så hvis der skulle gå noget galt har han et es i sit ærme, der kan redde dem. Den  anden skulle forblive hemmelig for altid. Den havde intet med krigen at gøre, tværtimod. Lars's far var provst i Sankt Petri kirken, så de  boede, de bor i præstegården, ret tæt på kirken. Lars elskede Rosen (Rosen spiller orgelet i kirken), som boede til leje i præstegården. Lars  var en vild dreng, som rektor sagde. Gunnar spørger hvor meget Lars vejer. De to drenge er sammen med Gunnars to klassekammerater  Søren og Luffe, det er en slags loge. De har en plan.. Lars vil gerne med i Skankt Petri gruppen. Historien forgår under 2. verdenskrig.  Kapitel 2: Da Lars var lille, havde de ikke de bekymringer omkring manden ved navn Adolf Hitler. Lars gemte på en erindring om kirkeloftet. Det var  det perfekte tilholdssted. Der fandtes kun 4 nøgler, en havde faderen, og de andre havde Sankt Petri­gruppen.  Lars har bestået prøven for at  komme med i gruppen. (Prøven er, at han skal skal holde lysekronen oppe i kirken under en gudstjeneste) Gruppen er en modstandsgruppe, hvor de sværger, at de aldrig skal acceptere Hitler, og, at de altid vil kæmpe for friheden i Danmark.  Skovpavillonen ­ at han havde set en sort dreng, et cykelbud. Lars var fulgt efter ham, og han havde set, at drengen havde et hemmeligt  lager/ loft ved pavillonen. Han havde gemt en masse ting, blandt andet en tyskerpistol, Luger. Kapitel 3:    Seks uger tilbage til den store Regatta. De roer meget og sejler.  Nina (Rosens kæreste) og Rosen var sammen.  Lars forventer mere end  planlægning af nummerpladetyveri og punktering af tyskerlastbiler. Luffe havde lavet en nøgle til Lufthavnsbarakken.  De andre i gruppen  vil ikke være med til at bryde ind i Lufthavnsbarakken, undtagen Lars. Lars fortæller om Lugeren og om skovpavillonen. De tog derover  for at have en Luger for en sikkerhedsskyld. Da de er derinde, er der en person derinde. Han truer dem, og de forlader straks pavillonen.  De vil ikke lytte til Lars igen. Kapitel 4: Gunnar og Lars kigger i en smykke forretning, Lars tror at Gunnar vil bryde ind. Lars drømmer om Irene. Lars vil fortælle noget vigtigt til  Gunnar. Han vil fortælle, at den Luger kommer fra Kolstrup Tegl. Lars havde holdt øje med ham, han bor i barakken. Lars forslår, at han  kan tale med ham, han kunne være nyttig at have i baghånden, men det vil være for farligt mente Gunnar. Gunnar vil købe forlovelsesringe  til ham og Irene. Gunnar vil fri til Irene på den store Regatta aften. Lars snakker med drengen ­ Otto Hvidemann, der ejer lugeren. Otto  mente, at han kunne skaffe det meste. Kapitel 5: Otto kommer hen til kirken for at aflevere pistolen. Drengene siger, at de ikke vil møde ham, men ender med at møde ham inde i kirken.  Da de havde fået pistolen, siger Gunnar til Otto, at han aldrig må kontakte dem eller noget som helst. Otto siger så, at han vil have pistolen  tilbage fordi han troede, at de ville lade ham komme med i gruppen, hvis han gav dem pistolen.  Gunnar beslutter, at Otto skal tage prøven for at komme i gruppen.  Kapitel 6: Otto var blevet medlem af gruppen, han havde bestået prøven med lysekronen. Drengene havde planlagt det hele med barakken. De sneg  sig ind, tegnede fregner på et billede af Hitler. Inde i barakken hører de, at noget falder til jorden, men de finder aldrig ud af, hvad det var.  Otto satte ild til barakken. Alarmen gik i gang, men drengene nåede at løbe ud uden de blev opdaget. Kapitel 7:  Drengenes sabotage var der blevet skrevet en avisartikel om. Gunnar var bekymret over det og mente, at de skulle passe på med Otto.  Lars cyklede hen til Otto for at snakke med ham. Han mødte først hans mor, som slet ikke lignede en, som kunne være Ottos mor  ( udseends mæssigt) eller en, der overhovedet var mor. Ottos mor ser ung ud, ligner en supermodel, der lige er trådt ud af et modemagasin  og bruger make up. Otto var slet ikke berørt af artiklen. Han ville have brændt den anden barak hvor tyskerne sad inde i.  Kapitel 8: Da tyskerne var i gang med at marchere ned ad gaderne var Lars og Gunnar nærmest tvunget til at stå og kigge på det. De havde lavet et  nummer, så der pludselig kom en dukke med laksefarvet bh og en ditto hofteholder. Lars og Gunnar stod og snakkede med Kirsten og hendes far. Senere holdt de gruppe møde. Otto vidste at nede ved Pumpehuset ved  havnen havde tyskerne et magasin. Han ville gerne derind, for de havde maskinpistoler som de kunne hukke. Gunnar troede, at han var ved  at blive sindssyg. Otto mente, at det var et enmands­job og, at det skulle ske til Alsang­stævnet ved fjorden. Men det var deres Regatta sagde Gunnar.  Luffe var meget med på idéen, og det var Søren også.  Lars og Gunnar stemte imod, men der var overtal med Otto, så Otto skal på enmandsjob på regatta aftenen. Kapitel 9: Lars tænkte tilbage på en dag hvor han tilfældigvis var kommet til at sidde overfor Irene i et beskyttelsesrum. De havde kigget på hinanden  og smilet. Han prøvede at aflæse hendes hånd. De stod så tæt på hinanden at deres pander næsten rørte hinandens. Han lod hans finger  følge furen i hendes mund. Deres knæ ramte hinanden, et kort elektrisk stød under bæltestedet.  Drengene skal til sejlkamp i morgen.  Da han var ude at cykle en tur, mødte han Irene. Hun var ude at gå tur med hendes hund. De stod og snakkede sammen. De sagde ikke så  meget, kiggede mest på hinanden stille og roligt. Kapitel 10: Drengene vandt deres sejlkamp. Deres sang om nazisvin gjorde, at de fik energien.  Irene havde sagt, at hun gerne ville vente med at blive forlovet, så Gunnar var trist.  Lars sagde til sig selv, at det var sidste gang han rundede Irenes villakvarter.  Rosen havde fået et brev hvor i der stod, at hans veninde Nina og hendes familie var blevet taget af tyskerne og sat i arbejdslejre  (koncentrationslejre). Rosen er også selv Jøde.  Gunnar var oppe i tårnet om natten sammen med Lars. Gunnar havde snakket om, at der vil blive omlægning af godstrafikken. Lars  regnede nu med, at det vil blive alvor for gruppen. I kommoden trak Gunnar en skuffe ud, hvor i der lå en delvist samlet maskinpistol samt  et gevær med kikkertsigte.  De vidste, at det var Otto, som havde været der.  Otto havde fuldført sit enmandsjob. Kapitel 11: Efteråret, 1942 Lars prøvede at undgå Irene, men havde mødt hende på gangen i gymnasiet.  Hun spurgt om de var uvenner, og Lars svarede nej, men..  Gunnar havde forandret sig.. han var ikke den samme sjove person mere, han er ny og seriøs.  De havde tænkt sig at sprænge togbanen med det sprængstoffer. De vil kunne få skaffet forskellige nødvendige sprængstoffer i den store  remise ­ altså at stjæle det. Gunnar og Luffe har planlagt det, og Søren føler sig pludselig ikke god nok.   Søren er rigtig sur og fornærmet.  Han mener, at Otto er en idiot og, at de bare skaber mere krig.  Gunnar har ansat et nyt medlem i gruppen, Åge, der går i klasse med Gunnar. Det var klassens tykke dreng. De skulle bruge ham til at  holde vagt. Gunnar holder med Otto.  I overmorgen klokken 1:00 slår vi til (operation S) sagde Gunnar. Gunnar vil have Rosen flyttet til det neutrale Sverige både for hans skyld,  men også for drengenes. Gunnar synes, det vil være bedst, hvis Lars ikke tog med, hvis tingene nu skulle gå galt.  Kapitel 12: Otto var bange for ikke at komme hjem igen. Irene følte at Gunnar troede, at hun var blind. Lars møder Irene i Skovpavillonen.Irene tænker  på alt det de mister af liv og glæde. Hun kan ikke være rigtig glad. Lars ville gerne kysse hende og fortælle hende alt.  Pludselig kom den tyske underofficer og skulle fiksere dem, Lars har lugeren i lommen. Han tog et knæ op i skridtet på Lars og kyssede  Irene. Lars havde en Luger, men var for fej til at bruge den.  Da de skulle have sprængstoffet i barakken så tyskerne dem, og de blev jagtet  ud. De skød nogle tyskere, men Otto blev også ramt i skulderen.  Drengene fik ham til læge, men han nægtede at behandle ham. Gunnar truede med lægens liv, hvis han ikke fiksede Otto. Lægen er med  naziterne og nu er der en frygt for, at han vil fortælle om dem til tyskerne. Kapitel 13: Søren bliver uvenner med Gunnar. Han bliver både ked af det, skuffet og vred. Søren forlader gruppen, og han skal love, at han ikke  fortælle nogen noget om deres gruppe.  Der skulle være samling i aulaen fordi drengene skulle tjekkes for hvem, der havde gjort det med remisen. Ingen af drengene blev taget.  Tyskerne kom og gennemrodet Rosen ting, og spurgte hvor han var, og hvornår han ville komme tilbage. De mente, at han havde begået et  indbrud. Familien vidste jo godt, at Rosen rejser til København og så til det neutrale Sverige.  Lars og moderen var enige om, at tyskerne bare skulle tages af fanden.  Kapitel 14: Rosen skal tage færgen til København. Alle er triste og Rosen ved godt selv, at han ikke kommer tilbage igen.  Han siger til Lars: livet er værd at slås for.  Kapitel 15: Lars og Otto drak sig fulde sammen.  Lars spurgte Otto om han nogensinde havde været forelsket ­ hans hemmelighed. Otto svarede ikke seriøst, men Lars sagde, at han var  forelsket.  Otto fortalte, at hans far døde, fordi han blev skudt i kamp i Spanien mod Franco. Lars sagde til Otto, at han var hans bedste ven.   Lars fulgte efter Otto for at hente cognacen. Det var et stort hvidt og meget smukt hus. Der var tyskere og danskere.  I villaens stueplan kunne man se et større selskab. Tyske soldater, rettere officerer. Sorte Gestapofolk og selvskabskældte smukke kvinder.  Man hyggede sig med sværmede dansede og drak. Lars ser Ottos mor derinde. Otto skyder ind i glasset for at få sprutten. Gunnar fortæller,  at det er Irene han er vild med. Da Lars kommer hjem, ser han, at der er et brev under hans hovedpude hvor der står: Sugemallen har været her. G  Kapitel 16: Sugemallen have lagt et brev til Gunnar. Der stod, at de havde mistænkt drengene for at lave sabotage. Gunnar fortæller om ham og Irenes  forhold. Lars siger, at det muligvis kan være fordi hun har mødt en anden. Lars vil fortælle Gunnar en hemmelighed, men bliver afbrudt af  faderen. Han kommer ind på værelset og har Lugeren i hånden. Han ved at det er dem, som har lavet sabotage. Faderen bliver ked af det,  fordi han er bange for at miste sine drenge og beder dem om at stoppe, men Gunnar siger, at det kan de ikke nu, hvor de allerede er startet. Lars fortæller at Ottos mor er feltmadras.  Kapitel 17: Vinteren, 1942 Lars mente, at han havde to hoveder.  De holdt sjældent møder, Gestapo folkene skyggede dem.  En dag kom Sugemallen ind i kirken hvor Gunnar og Lars var derinde. Han fortalte, at de to drenge sagtens kunne blive til noget hvis de  ville. Han fortalte, at de var den rene race.  Gunnar og Lars vidste, at han var på sporet af noget og, at han vidste noget.  De havde fortalt det til Kirstens far og Junkersen, måske de havde sladret. Tyskerne vil vente med at fange dem indtil tyskerne fik dem på  fersk gerning, så folket ikke går imod tyskerne. Den 22. december klokken 22.05 sker der noget som de har planlagt. Tog transporten bliver ændret og det er der de slår til. Den samme aften er der det årlige julebal på skolen, men Gunnar har en plan. De  mødes først igen den 22. Hvis Gunnars cykel holder ved sidedøren skal de tage hjem igen, men hvis den ikke er der, holder de deres sidste  møde i år.  Kapitel 18:   De havde lagt en plan om, hvem der skulle gøre hvad og hvornår.  Lars er forelsket i Irene og Irene er forelsket i ham. Gunnar vil ikke være  teolog, han vil ud at rejse, helst langt væk, langt væk fra krigen. Da de er i gang med sabotage af togbanen hører de lyde, og der kommer  skud, det er Gestapofolkene. Gunnar siger, at de skal løbe hen til Pavillonen som planlagt. Otto sætter ild til sprængstoffet, og med det  samme hvor sprængstoffet bliver udløst er Otto væk. Lars siger til Gunnar, at han bliver nødt til at tage hen på skolen først. Gunnar tror han  er gal, men siger så okay, men pas på dig selv, og hils hende.  Da Lars kommer hen på skolen, går han ind i et rum sammen med Irene. Han siger, at han bliver nødt til at køre igen, men han lover at  komme tilbage. Men med det samme kommer Sugemallen ind ad døren og siger: Lars Balstrup, De er anholdt!  Gestapomanden har en smuk, ravfarvet merskumspibe i hånden. Piben tilhører Gunnar og det var den han havde tabt ved Sankt Petri  gruppens første sabotage. Kapitel 19: De blev fanget. Gennet ind i panservognen. Hverken Luffe, Lars eller Gunnar havde fortrudt noget. Kun Åge så ud som om han havde  mistet noget. Da drengene sad i vognen hørte de, de tre varselslyde. Der vidste de, at Otto var sluppet fri.  Drengene blev glade, og de fik på en måde ”kampgejsten” tilbage. Selv om de selv var blevet taget, var de glade for, at Otto var fri og, at  han havde gjort det. De bliver glade for, at Otto stadig er fri og kan kæmpe for friheden i Danmark.