Klokken ringede. Endelig havde vi fri efter en lang dag. Peter og jeg valgte at blive efter skole, inde i klassen og hyggesnakke. Vi hørte alle skolebørnene snakke og lege ude i skolegården. Vi snakkede om alt fra uhyggelige ting til at spille fodbold. Det blev mere og mere uhyggeligt da vi snakkede og jeg besluttede mig for at jeg ikke ville snakke om flere gyserting, fordi jeg blev helt bange. Peter sagde til mig at han skulle på toilettet, og jeg sagde selvfølgelig ikke noget til det.
Jeg kiggede udenfor. Det var allerede blevet mørkt. Underligt! tænke jeg. Hvor blev Peter af? Jeg synes det varede lidt lang tid før han kom ud fra toilettet igen. Selv om det var mørkt på gangen besluttede jeg mig for at gå ud og kigge efter ham. Døren til toilettet var stadig låst. Jeg bankede på. Ingen svarede. Jeg hørte en gren knække ude foran klassen. Det gav et ryk i mig! Jeg kiggede på knagerne og så at Peters ting stadig hang på hans knage. Jeg kiggede ind på det andet toilet, men der var han heller ikke. Der var så underligt stille. Jeg listede ind i klassen og sagde til mig selv at jeg bare skulle slappe af. ”Det bliver bedre lige om lidt”, - sagde jeg til mig selv. Tiden gik – tik tak tik tak, men der var ingen Peter. Jeg følte mig så mærkelig træt og pludselig faldt jeg i søvn.
Det er gratis at oprette en konto