orbavset og forvirret kiggede jeg mig omkring, mens jeg forsøgte at være stærkt fokuseret på alle de varme og forventningsfulde familiemedlemmer, som ventede på at få hver deres betydningsfulde lykønskning. En lykønskning, som giver et sidste velbevaret minde om vores sidste rejse til Iran. En rejse, som giver mig det seneste indblik i min store families liv og ikke mindst mit vellidte, men dog undervurderede andet hjem. Jeg mærkede min fod lande forkert på jorden, og mit bliks faren mod den ødelagte mønstrede flise. Det resulterede i endnu et akavet sammenstød med en af mine fætre. Jeg kiggede tilbage, og et fjoget smil bredte sig på mine l læber. Men den triste stemning overtogagede mig atter igen, og jeg blev nødt til at holde de tårerne, der pressede sig mere og mere på, tilbage.
Mørket var for længst faldet på, og gadelygternes kraftige skær fik mig til at vende mit blik mod mine forældre, mens jeg inhalerede den halvfriske luft. En kold brise ramte mig , og fik mig til at se op på den urolige himmel, som når som helst kunne få regnen til at piske ned på den travle hovedstad. Lyden af biler, støjende mennesker og liv gjorde mig endnu engang opmærksom på min eksistens, og forlod mig med endnu et håb om, at jeg snart ville genopleve denne stund igen. Mine tankegange blev afbrudt af en øredøvende lyd, mens jeg irriteret gloede på min far, som var i gang med at slæbe noget af vores tunge bagage ned ad den ustrukturerede gade. Min fars stemme, som brokkede sig over vores uvæsentlige, tunge bagage, gav genlyd i mit proppede hoved. Den hvide Peugeot ventede på os, og da vi nåede hen til hovedvejen, kunne jeg ikke holde de presserennde tårer tilbage mere, og med et brød de ud. En tavs gråd, som indimellem blev standset af min grødede stemme. Jeg begravede mit ansigt i min mors varme skulder, mens jeg lod tårerne få frit løb.
Det er gratis at oprette en konto