”To verdner” er en novelle af J.P. Jacobsen. Novellen omhandler forskellige problemstillinger, der opstår i forbindelse med udviklingen af videnskab. Udviklingen af videnskab, tvinger samfundets borger til, at tage overtroen til overvejelse. Spørgsmål om tro som dette, kan følge til splittelse mellem den ældre og den yngre generation.
Novellen berører temaer som modsætninger, for eksempel; forskelle på aldersgenerationer og overtro vs. Videnskab.
I novellen møder man en meget syg kristen kvinde, som i sin desperation over sin dødelige sygdom, opsøger en enøjet gammel man, som tilbyder sin hjælp. Manden siger, at alt hvad hun skulle gøre var: ”at binde en Kost af Edelweiss og vissen Rude, af Majsens Brandknuder og Kirkegaardsbregner, en Lok af sit Haar og en Splint af en Ligkiste; den skulde hun saa kaste efter et ungt Fruentimmer, der var sundt og friskt og som kom hen gjennem rindende Vand.” Og herefter ville hendes sygdom blive overført til den raske unge pige. Damen følger mandens råd, og bliver hurtig rask. Men damen bliver absolut ikke lykkelig af denne grund. Angeren over at have påført den unge pige den dødlige sygdom, for at redde hende selv, fortager hende op inde fra. Kvinden indser altså, at hendes handling var meget ukristen, og hun derved har syndet. Dette medfører, at hun ved en flod, tegner kors efter kors for til sidst at gå ud i floden og begå selvmord.
Det er gratis at oprette en konto