En surrealistisk rejse gennem verdener

Nogle gange er helten en høj og mystisk mand med hemmelige øjne og et dristigt sind, jeg vælger at tro at alle kan være lige hvad de vil være her i livet, manden på jørgnet af brugsvej kunne være helten i øjnene på den triste dame han smillede til i tirsdags, jeg kunne være mine børns helt og det samme kunne [NAVN A], [NAVN A] er den kærste jeg har været sammen med i 13 år, og har to børn med. Jeg kunne også, vælge at være skurken træde lidt på de svage, for at få de sidste stumper af min selvtillid på plads. Jeg bruger tit min tid på at tænke på ligegyldige ting når [NAVN A] ikke er hjemme. Det banker på døren, en lidt opbrugt [NAVN A] træder ind og sætter sig, han ligner ikke den helt jeg sad og visualiserede for mig selv lige før. Spørg ham stille om han han har, haft en god dag? Han tager sine sko af, smider dem i hjørnet af stuen, sætter sig i sofaen og glemmer at svare mig. Spørg ham igen bare lidt højere ,,har du haft en god dag?’’ Igen intet svar. Rejser mig stille op og bevæger mig mopset ud af stuen og ind i køkkenet, det er sjovt som man kommer til at tænke på minder når man er sur, lige nu tænker jeg på [NAVN A] og børnene, der render rundt om bordet og leger klo, klo er den leg [NAVN A] altid legede med sin far da han var lille. Det bliver mørkt uden for og beslutter min for at liste op i sengen, hvor [NAVN A] sandsynligvis er, det sidste trin er trådt på og befinder mig nu på 2. Etage, soveværelset ligger lige til højre for mit venstre ben, og selvom at vi ikke var oppe at skændes eller noget i den retning, føler jeg mig utroligt utilpas med at gå ind i rummet hvor han er. Jeg tager det første skridt ind, men han ligger ikke i sengen som jeg ellers havde regnet med at han ville, går ud på toilettet måske er han der, men han er ikke nogen steder. Jeg går ned i stuen, ingen [NAVN A] der? ,,Martiiiiin’’ råber jeg en smule højt uden at få et svar. Beslutter mig for at tage de nye vinterstøvler, og den jakke jeg fandt frem i går, på for så at gå ud at lede efter ham låser døren efter mig, og går hurtigt ned på samsøvej der hvor den engelske bar er, rummet jeg træder ind i er røget og det er svært at se ansigterne, går hen og kigger på personerne nede bagerst i rummet men han er ikke nogen steder at se. Går ud og vider ned ad gaden, her bliver jeg mødt af en beslutsom mand, som jeg føler at jeg har set før uden at tænke mere over den tanke, kigger jeg på ham og spørger ham hvad han vil. Han peger over på et hotel der ligger skråt over vejen, jeg spørger ham hvad jeg skal der men får ikke noget svar, går over til hotellets indgang og kigger mig tilbage i et kort sekund, der er