Overfaldet på vej til skole

Jeg sidder i mørket og tænker tilbage det der var sket for 2 år siden.

Det var en ganske normal dag, solen var næsten lige stået op, alt var som det plejede at være.

Mig og mine veninder var på vej til skole, som altid var vi nervøse for at vi ville blive overfaldet. Vi hviskede nærmeste hver gang vi snakkede, når vi gik til skole. Jeg kiggede aldrig bag mig, for jeg var bange for at vi ville blive set af nogen. Da vi kom tættere på skolen, hørte vi lige pludselig en mærkelig lyd, og vi havde aldrig hørte noget ligne, lyden var meget kraftigt og det larmede rigtig meget. Jeg begyndte at gå hurtigere, og de gjorte mine veninder også, vi blev meget skræmt, jeg rystede så meget at jeg ikke kunne kigge tilbage. Lyden kom meget tættere og tættere på os, så begyndt en mand at råbe efter os ''hvor skal i 3 piger hen''. Jeg kunne ikke forklare hvordan jeg havde det lige der hvor jeg hørte hans stemme, jeg tænkte er det mon i dag det sker. Jeg fik det dårligt, jeg fik en mærkelig følelse i min mave. der kom 5 mænd kørende hen til os med en gammel knallert, og de stoppede lige foran os. Tre af de mænd tog fat i mine veninder, og jeg fik en mærkelig følelse ind i mig igen, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg fik øje på en meget skummel mand, han havde en lang overskæg, han var ikke underlig. Han kom grinede hen til mig, han tog fat i min ene arm og jeg begyndte at skrige og slå på ham, jeg prøvede at kom væk fra ham, så han ikke skulle gør mig noget. Men han var meget fysisk stærk, og han var næsten dobbelt så stor som mig. han begyndt at tage en splatterpistol frem i hans lomme, og han sprøjtede på mig, og jeg fik det i ansigtet, det begyndte at svirre, det var som om at jeg ikke havde hud på mit ansigtet længere. Det gjorte så ondt at jeg ikke kunne beskrive det. Jeg havde aldrig nogensinde ikke fået en ligne smerte som at få syre i ansigtet. Jeg skreg og græd på samme tid. Jeg havde så mange smerter, at jeg næsten troede jeg var død. Det var ligesom, at man blev brændt i ansigtet og blive stukket ned på samme tid. Jeg kunne ikke åbne min ene øje, og det andet kunne jeg næsten ikke se på den, alt var slørede for mig, jeg var svimmel og havde det dårligt. Jeg kunne ikke tænke, snakke, græde eller noget som helst, jeg faldt om og besvimede. Efter nogle timer vågnede jeg op og alt var slørede for mig. Jeg prøvede at rejse mig op, de første gang kunne jeg ikke stå på mine ben. Jeg gik direkte hen til spejlet, for at se mig selv. Da jeg kom derhen, kunne jeg slet ikke kende mig selv, det var forfærdeligt, at se sig selv i spejlet og ikke kunne kende sig selv. Min næse var næsten væk, min ene øje var lukket af et øjenlåg, det klistrede fast i min hud under øjet, min mund var også væk.