Fremtidens skole skal ikke bygge på kongerækker, litteraturkanon eller nyindført
disciplin. Det er anvendelse af fortiden som svar på fremtidens udfordringer, der i
dag får ledende politikere til i ramme alvor at foreslå en skole, der træder et eller
to udviklingstrin tilbage. Naturligvis skal der være orden og ro til indlæring i skolen, men det er ikke løsningen på globaliseringsudfordringen. En rolig og ordentlig ramme om læringen er højst et lille nødvendigt mellemtrin i visse skoler.
Der er brug for at satse på en skoleudvikling, der sætter de enkelte børns udvikling i
centrum. Procesdelen af skolearbejdet og dannelse gennem arbejde med andre skal udvikles yderligere. Det er de bløde menneskelige kvalifikationer, der allerede i dag er de vigtigste på arbejdsmarkedet. Samtidig må vi også prøve at forstå, at svaret på dårlig uddannelse ikke er mere dårlig uddannelse, men derimod er forandring af de institutioner og strukturer, der former uddannelse af vores børn i skolen.
Det er ikke afgørende, at man tester i skolen, men derimod afgørende, hvad man
måler. At teste samtlige børn for færdigheder hvert andet år er at gå endnu et trin tilbage i historien. Test har kun mening, hvis man ved, hvorfor man måler det, man måler. Indtil videre er det kun det faglige, der er søgt testet. Vi kunne i stedet teste elevernes kreative evner, deres innovative kraft og intellektuelle fremgang fra år til år. Det ville give ny retning til skolerne og være givende for at sikre os en gunstig plads i fremtidens globaliserede verden.
Det er gratis at oprette en konto