Magneter anvendes bl.a. til kompasser, der viser retningen mod nord. En magnet er et jernstykke eller andet materiale, som kan tiltrække eller frastøde andre lignende stykker i nærheden. Hvis en magnet hænges op i en sytråd, vil dens nordpol pege mod den geografiske nordpol (magnetisk sydpol), mens den anden ende vil pege mod den geografiske sydpol (magnetisk nordpol). Dette skyldes, at Jorden selv virker som en stor magnet. En magnet har altid to poler, som kaldes en nordpol og en sydpol. To forskellige poler vil tiltrække hinanden, og to ens poler vil frastøde hinanden. Det er ikke muligt at lave en magnet med kun én pol.
Den magnetiske kraft
For at to magneter kan tiltrække eller frastøde hinanden, må der være en magnetisk kraft. Vi kan mærke denne kraft fra to stangmagneter, fx ved at bevæge polerne mod hinanden. Selvom man kan mærke den magnetiske kraft, kan man ikke se kraften direkte. Men hvis man lægger en stangmagnet på bordet og drysser jernfilspåner ud omkring magneten, kan man se, i hvilken retning den magnetiske kraft virker. Mønsteret af jernfilspånerne viser magnetfeltet, som findes omkring magneten
Hvilke stoffer er magnetiske og hvorfor?
Det er kun meget få grundstoffer i det periodiske system, som kan tiltrækkes af en magnet, nemlig jern (Fe), nikkel (Ni), cobalt (Co) og nogle få andre sjældnere grundstoffer. Disse stoffer kaldes ferromagnetiske. I dag laves magneter ofte af en blanding af stofferne aluminium (Al), nikkel og cobalt. Disse kaldes alnico-magneter. De stærkeste magneter kaldes neodym-magneter og laves af grundstofferne neodym (Nd), jern og bor (B)
Det er gratis at oprette en konto