Vi sad og spiste morgenmad, en rugbrødsmad med diverse små pålæg, da telefonen ringede. Jeg tog den, og det var Thomas’ far. Han ville have fat i Thomas, jeg kaldte på ham, og sagde, at der var telefon. Thomas løb hen til telefonen, og sagde hej. Lige pludselig knækkede han sammen, han gav mig telefonen, og jeg spurgte, hvad der var sket. Hans forældre boede i Australien, og der flyttede de til, da Thomas var omkring 15 år gammel. Han har rejst frem og tilbage siden dengang. Men det har kun været i korte perioder. Thomas’ far sagde, meget deprimeret og ked af det, at Thomas’ mor lå på hospitalet, og havde fået et hjertestop, hun lå lige nu i respirator. Han bedte Thomas’ om, hvis han havde lyst, til at komme til Australien og bo sammen med ham. Thomas sagde, med det samme at han gerne ville ned, og besøge mor, men han kunne ikke rejse væk fra hans familie, og det liv han levede her i Danmark. Han sagde, han ville tænke over det, men der var jo ikke meget tid. Vi satte os ind til spisebordet igen, bedte børn om at tage deres mad med op på værelserne, fordi mig og far skulle snakke. Den første tanke der gik igennem mit hovedet, var selvfølgelig, at vi bare skulle smutte til Australien, og så måtte vi finde ud af et eller andet det der efter. Men det var ikke så let, som man måske skulle tro. Det var slutningen af måneden, og vi havde ikke specielt mange penge, men vi måtte finde en løsning. Vi snakkede med børnene omkring det, men de var så små, og kendte hverken hans mor eller far, det gjorde jeg nu heller ikke, men jeg havde snakket en smule med hans far, og havde utrolig ondt af dem alle sammen. Thomas måtte tage en beslutning. Han valgte at tage af sted, jeg kunne godt forstå ham, men om han skulle være der i en uge eller i måneder var det, var det der bekymrede mig mest. Thomas gik op til børnene og sagde:
Det er gratis at oprette en konto