Redegørelse: ”Du er fucking sexistisk, Niarn!”, ”Jeg er fucking realistisk, Hanne!”
”Du er fucking sexistisk, Niarn!” lyder overskriften på et debatindlæg af Hanne Vibeke Holst, bragt i Politiken, d. 13. november 2004. Niarn replicerer med indlægget med titlen ”Jeg er fucking realistisk, Hanne!” i Politiken d. 20. november. I det følgende vil jeg lave en redegørelse for hvert indlæg, der belyser de to debattørers holdninger i forhold til det sprog, Niarn anvender i sine sangtekster, og de konsekvenser det eventuelt måtte have.
Du er fucking sexistisk, Niarn!
I debatindlægget giver Hanne Vibeke Holst tydeligt udtryk for, at hun føler sig provokeret af de gode anmeldelser Niarns album ”Årgang 79” har fået. Årsagen til at hun vælger at bruge tid på at skrive debatindlægget er, som hun selv skriver, at ”hvis ikke jeg havde både en teenagedatter- og søn, gad jeg næppe hidse mig op. Måske ville jeg så knap have opdaget, hvordan én som dig forurener det, som vi voksne, kalder ’det offentlige rum’.”. Men hun er provokeret af, at hendes egne børn ikke kan lukke af for musik som hans, når de, som andre unge, hører og ser musikprogrammer i en jævn strøm.
Hanne Vibeke Holst mener, at Niarn frasiger sig ansvaret for de skader, man ikke kan udelukke, at han påfører samfundet ved sit sprog, og nævner, at antallet af voldtæger er steget. Hendes påstand er, at sprogbrugen i hans sangtekster får unge mænd til, i stigende grad, at gøre kvinder til objekter, der ”er våde og villige” og at fyrene ”frit kan udnytte enhver so efter behov”. Hun mener også, at man ikke kan udelukke, at Niarn ”tvinger neglebidende tøser tilbage i stereotypen som enten luder eller snerpe”, og at de ”rå tekster er med til at opildne unge drenge til at dyrke en destruktiv machoidentitet som sexfikserede storbykrigere med den ene hånd på knivskæftet og den anden nede i trussen”.
Det er gratis at oprette en konto